Når ting hænger uløseligt sammen...

Højre og venstre vante, Gøg og Gokke, sukker og eksamensforberedelse.
Ting der hænger uløseligt sammen, viser det sig.

Især det sidste.

Her midt i eksamenlæsning møder jeg en ny dæmon, dæmonen for alting eksamensrelateret.
Det er den, der på så egennyttig vis har formået at klistre hele det her læse-op show sammen med sukker, salt og fedt - og har overbevidst mig om at jeg har brug for det hele, for at kunne komme i mål.
Og det er faktisk lidt skræmmende, for når jeg får det, ja jeg har fået det i denne omgang, føles det som om eksamenslæsningen går lettere. For en tid i alle fald. Indtil behovet for næste fix melder sig, og pludseligt overdøver de ord, der skal læses fra papiret.

Jeg ville skide gerne kunne pudse min glorie her, og sige at jeg da er stærk nok til at kæmpe imod den dæmon også; men sandheden er en anden.
Jeg falder lige i, lige tilbage i et gammelt mønster, der involvere email til ham jeg vågner op med hver morgen, og tænker "yes, jeg er stadig gift med et stk fabelagtig husbond". Emails, der tigger om han ikke lige køber noget med hjem. Aldrig ordene for hvad det er jeg gerne vil have, bare noget. Og i den dans vi har brugt 7 år på at udvikle til perfektion, ved han lige præcis hvad noget betyder. Og fordi dansen sidder så meget på rygraden, er det svært for os begge at lade være med at danse den, jeg holder ham ikke et sekund skyldig for at "noget" kommer med hjem, for det er en dans jeg byder op til.
Og det er en dans jeg ville ønske vi ikke dansede længere, men hvordan finder man lige fokus til at stoppe med at danse, når al ens fokus faktisk ligger i en bog af Laurence Snyder, der giver én lyst til at købe en ikke uanseelig mængde grå cardigans, et par hornbriller, og få sig en Ritt-knold, så man kunne blive en kontormus, for bare ikke at skulle fortære et ord mere ud af Hr. Snyders bog. Ikke at der er noget galt med grå kontormus, det er min faste overbevisning at de på magisk vis får ting til at ske i verden, vi andre slet ikke ænser.
Det er også et mønster der indeholder store mængder selvmedlidenhed, for det er "jo synd for mig" at jeg skal bruge december på at læse - Det er det faktisk ikke, jeg kunne jo have læst på andre tidspunkter.
Det indeholder undskyldninger - Når jeg bruger så meget tid i en bog, skal jeg jo have sukker, så jeg kan koncentrere mig. Det er skisme da også noget pjat.

Så hvis nu du ligger inde med ekstra fokus, du ikke bruger, lidt overskud eller energi til dæmon brydning, så sig til - jeg kunne virkeligt godt bruge det.

Krammelam og kærlighed, fra min skærm til din!