Viser opslag med etiketten Fremskridt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fremskridt. Vis alle opslag

25 april, 2014

Jeg er tyk. Jeg er også rødhåret.

Så, det er over en måned siden jeg sidst har opdateret.
Det er der flere grunde til.
Skal vi lige tage dem i listeform, for jeg elsker jo lister!

  1. Min skuffelse over ophold 2 på Brædstrup - misforstå mig ikke, det er ikke utaknemlighed, men jeg tog simpelthen ikke den samme energi og gejst med hjem, og noget var anderledes derovre. Måske os som deltagere, men jeg tror også at et skift i ledelsen, har påvirket os alle. Den "gamle" leder, Grethe, der på alle tænkelige måder var stedets mor, var stoppet, og ind var kommet en ny leder, der blot havde været der i 1 uge, da vi ankom. Og det har haft en effekt på opholdet. Og skift i det team af undervisere, vi havde i forhold til første modul, tror jeg også har betydet noget for fortroligheden mellem kursister og undervisere. 
  2. Løse øresten - eller hvad det nu end er, så er jeg i alle fald svimmel en stor del af tiden lige nu, og det sætter sine naturlige begrænsninger på aktivitetsniveauet. 
  3. Alt det andet jeg også skal nå - du ved, familie, studie, football osv. 
Men - der er noget jeg gerne vil dele i dag. En video. 
Videoen er taget herfra: http://www.upworthy.com/an-empowering-look-at-the-ways-media-discriminates-against-a-certain-body-type-and-how-wrong-that-is?g=6

Jeg har også haft delt den på min facebook.
Mit budskab her er, at jeg er træt af at føle skam og skyld over at være tyk. Jeg er træt af at blive målt og vejet på mit yndre.
Skal vi lige her slå fast at til trods for at jeg er tyk, har jeg et spot on perfekt blodtryk, kolesterol tal, og laver de mest normale blodprøver man kan. Jeg har tidligere haft marginalt for lavt stofskifte, noget der er blevet rettet op på med regelmæssige måltider.
Nej, jeg kan ikke gå 1 km uden at holde pause - det vil jeg gerne ændrer, og det arbejder jeg på at ændre.
Ja, jeg sveder når jeg laver noget - det er et bevis for at min krop arbejder.
Ja, jeg bliver skide forpustet af småting - det er fordi jeg er i fjollet dårlig form, og det er mere usundt, end det faktum at jeg er tyk.
Men at jeg er tyk, det er bare noget jeg er. Ligesom jeg er rødhåret, har blå øjne, er mor, kone, kvinde - det er et tillægsord, det er en måde at beskrive min krop på, i ligehed med at jeg er bleg.
Og når jeg nu er igang med det her livsstilsændring, så er det for at blive sundere, ikke tyndere, eller mindre tyk. Det er sundhed, og velvære, der er i højsædet. Ikke den nyeste trend diæt, hvad enten det er at forsage alting kulhydrat eller at faste 2 dage om ugen.
Som afslutning, vil jeg love migselv noget, på skrift, det er mere bindende end bare at sige det inde i mit hoved. Fremover vil jeg forsøge at måle min succes på den sundhed og velvære jeg føler i min krop, ikke på hvor mange kilo, jeg har tabt siden sidst jeg var på vægten. Og det er et stort løfte at skulle prøve at holde, for vægt er alt andet lige meget nemt at måle på. Og jeg skal ikke afvise at jeg forfalder til at kigge på tallet. Men jeg vil prøve mit allerbedste på at det ikke længere skal have lov at bestemme.

15 marts, 2014

Om kradsemærker på sjælen

Jeg trækker vejret dybt.
Ned forbi mellemgulvet.
Jeg lader pausen mellem ind og ud vare lige et nanosekund længere end normalt. Jeg synker.
Kigger væk.
Jeg er såret af ord, der ikke blev tænkt igennem før de slap ud.
Jeg slikker det mentale sår forsigtigt, kigger på det, trykker undersøgende, som var det et blåt mærke af ukendt oprindelse.
Jeg fælder et par usynlige tårer og retter mig så op, søger et andet fællesskab, et sted hvor jeg bliver forstået og ikke lagt ord i munden.
Jeg trækker vejret igen, giver slip, og beslutter at skødesløs ubetænksomhed kun giver små kradsemærker, der skal fjernes med en våd finger.

13 marts, 2014

Lucy, I'm hoooome

Jeg er træt, fysisk og mentalt.
Jeg er mæt af oplevelser.
Jeg er ør af information.
Jeg er glad.
Jeg savner, og glæder mig til næste runde.
Jeg er 5,6 kg mindre, og 8 cm i taljen.
Jeg har nye mål.

Jeg er hjemme igen.

05 februar, 2014

Nu tager du dig sammen.

Sagde jeg til mig selv for en time siden.
Nu tager du dig sammen, tager træningstøj på, og går ned og træner. Afsted. Ikke nogle undskyldninger.

Og sådan gik det til, at jeg fik flyttet mig ned i kælderen og ind i træningsrummet.

De sidste 1½ uge har jeg ikke trænet - jeg har haft så ondt i mine fødder, overbelastning givetvis, fordi jeg pludseligt begynder at bruge min krop. Og måske også lidt de lortesko jeg går i til hverdag - nogen burde finde nogle gel-indlæg.

Men jeg fik trænet. Og fik forbedringer at mærke.

Pull downs - fra at kunne tage 10 med 35 kg, 10 med 30 kg og 10 med 25 kg, tog jeg i dag 3 x 10 med 35 kg!
Push ups - tøseversionen på knæ godt nok, men gik fra 8 til 10!
Planke - også her kører vi tøseversionen, men 30 sekunder i stedet for 25.
Og så gik jeg en elastikstyrke op på øvelser for knæ!

Fremskridt er det nye sort, eller turkis.

26 januar, 2014

Status på det hele.

Har vidst nok forsømt bloggen den sidste uges tid - kan jeg undskylde mig med at det var den sidste uges ferie, inden semesteret starter på ITU igen? Ja? OK!

Undskyld jeg ikke har været en regelmæssig blogger - det er bare fordi jeg har haft ferie!

Hvordan går det så?

Vægten:
Jeg har ingen ide! Og dét er fantastisk. Vægten er lykkeligt parkeret inde under sofaen - ja, det er et sært sted at have sin badevægt, og der er en lang rodet forklaring om facade skift, at bo i stuen, og så ikke sætte vægten tilbage hvor den kom fra, for nu stod den lige så fint, der under sofaen.
Jeg ved jeg tog på over julen og eksamensperioden, hvilket også var forventet. Jeg kan mærke at jule-sulet er ved at smelte. Og det er nok. Det at jeg kan mærke at det går den rigtige vej, betyder at jeg ikke, lige nu i alle fald, har brug for at stå på en vægt, og se tallet blive mindre.

Kosten
Her kæmpes der. Virkeligt meget. Både med de sunde valg, og de regelmæssige måltider. Det er som om at jeg hen over julen og eksamen tillod de gamle dæmoner at generobre for meget magt. Men vi slås, og tager små skridt tilbage mod de sunde beslutninger.
Vi holder også fast i en ugentlig "må gerne" dag, hvor der kommer lidt mindre lødigt kost på programmet, simpelthen for ikke at kvæle os selv og motivationen i gulerødder og broccoli.
I virkeligheden søger vi jo også den "hensigtsmæssige" 80/20 balance, og der passer en ugentlig dag med let synd vidst meget godt.
Så der kæmpes, men gives ikke op!

Motion:
Med den fantasitske Ólöfs hjælp, er jeg kommet igang i træningsrummet herhjemme.
Jeg har trænet mandag og søndag i denne uge, det er måske meget mellemrum, men ind i mellem var der kor onsdag, og det er altså en workout i sig selv, og et tape-teknik-kursus fredag, med flere timers tapening - og man står altså op, når man taper, blev det mig indprintet, så det er ikke fordi jeg har brugt fra tirsdag til lørdag med røven i sofaen.
Jeg har fået 4 træningsprogrammer jeg kan shoppe rundt i, og der er noget for hele kroppen.
Personlig optur her i uge 1 med træning: at jeg er gået fra ikke at kunne få måsen fri af gulvet i et eneste bækkeløft, til at kunne få måsen fri hver gang i bækkenløft! Og at kunne overleve en 25 sekunders planke uden at have lyst til at kaste op.


19 januar, 2014

Træning - dagen efter

I går havde jeg min første træning med den fantastiske Ólöf!

Av min balle-muskulatur i dag. Men det er en sælsom rar smerte, der minder mig om at jeg har lavet noget godt for min krop.

Første træning var mest forventningsafstemning, at spore sig ind på de udfordringer jeg har (et knæ, der knaser og meget bløde led) og at finde ud af målsætninger.
Det var så rart at komme ned i vores lille træningsrum, og finde gode enkelte øvelser, der gør at jeg ikke kommer til at skulle bruge flere timer på træning hver dag, men kan klare det med en halv time, et par gange om ugen.

Jo, jeg ved godt der er slanke-skoler, der synes man skal træne mindst en time om dagen, hver dag. Men noget af det livsstilsændring går ud på for mig, er at finde løsninger, der som puslespilsbrikker ender med at danne en ny og sundere og bedre livsstil, der er skræddersyet til mig - og jeg bliver nok aldrig typen, der synes at flere timer i et fitness-center er fabelagtigt; der er så meget andet jeg hellere vil bruge min tid på.

Og derfor er det helt perfekt med et træningsprogram, der kan klares med høj intensitet i 30 min, og så kan jeg jo altid lægge lidt ekstra cardio-træning eller andet ind i programmet, hvis jeg har lyst.

Målsætningen for træning er:
2 x træning om ugen á 30 min.
Styrke min kerne, mit muskel korset
At kunne få rumpen med op i et bækkenløft
At få måsen op, og lave en rigtig planke, ikke en tøse planke på knæ.


11 december, 2013

Om at være tal nørd.

Jeg vil alle dage holde fast i at jeg er et sprogligt og kreativt menneske, og matematik, med dens universelle sandhed, blot er af det onde, og i virkeligheden bare et sprog skrevet med tal og symboler. Og jeg har den på tålt ophold i mit liv, fordi det ikke kan være anderledes - lidt ligesom jeg har det med rengøring.

Men tal kan være rigtigt gode målstokke, det må jeg indrømme, og jeg bruger dem, grænsende til det små-autistiske.

Et hemmeligt sted på min computer ligger der et excel ark, hvor jeg taster min vægt ind, ikke sådan med faste intervaller, men når jeg har været på vægten. Arket er fyldt med formler, der regner min BMI ud, hvor meget jeg har reduceret min vægt med siden sidst og siden toppen blev nået, både i tal og procenter.
Det bliver til en graf, jeg kan kigge på, når motivationen ikke er den største, for at minde mig om hvad det er jeg har gang i.

For lad os lige være ærlige her. Den vægtreduktion jeg står foran, før jeg er i endegyldigt mål, den er enorm. Den er mere end et ekstra menneske, der skal reduceres af min krop. Og målet er overhovedet ikke fastsat endnu, for tallet ville være for abstrakt og langt væk, til at jeg ville kunne bruge det til noget som helst.
Og jeg har da en drømmevægt, og et mere realistisk bud på hvor jeg gerne vil ende. Ligesom jeg også har tøj størrelser jeg gerne vil ned i. Men det er så langt væk, at jeg ender med at fortvivle migselv, hvis jeg fokusere på det. Det er nok også derfor hele konceptet med små skridt giver mening og fungerer så godt for mig. Små mål, mange af dem, ellers går det i koks.

Nå, det var et lille sidespring fra tallene.
Jeg vil faktisk gerne dele min graf med jer - uden tal, bare tegning, for tallene er mine egne, og lige så meget som jeg gerne deler med jer, holder jeg tallene tæt ind til kroppen, og deler dem kun med min mand.

Den øverste kurve er vægt, den nederste er BMI og kurverne viser udviklingen fra 02-01-2012, så det er snart to års ture op og ned.

Det sidste knæk ned-af på kurven viser hvor livsstilsændringen startede med en tur til Brædstrup.

Hele arket, og især graferne her, er en måde for mig at forholde mig til hvad der sker med min krop lige nu, og det virker, når jeg ikke kan mærke forskel på mit tøj, eller kan se forskel på min krop - så er grafen, der stille og roligt bevæger sig ned af, beviset på at der sker noget, som jeg kan holde fast i og forholde mig til.

Hjælper det at brokke sig?

Jeg ved det ikke.
Men bedst som jeg igen havde klynket over at vægt reduktion er noget langsommeligt stads, tog vægten et fald, og jeg krydsede to magiske tal i et ryk.


  1. Jeg har nu reduceret mit BMI med over 5 point, i forhold til min max vægt.
  2. Jeg vejer nu 15,8 kg mindre, end da jeg var på mit største.
I forhold til før/efter Brædstrup vægt har jeg flyttet mig 4,7 kg ned på 4 uger. 
Jeg er glad og motivationen kommer naturligt lidt op, med sådan nogle tal.

10 december, 2013

Det virker!

OK, så jeg har måske øffet mig lidt over at jeg ikke synes at vægt reduktionen går hurtigt nok, man vil vel altid gerne rejse sig op fra en god nats søvn, og se tallet på vægten blive mindre og mindre på magisk vis.
Men sådan er virkeligheden ikke, i alle fald ikke for mig.
Så jeg har øffet mig.

Heldigvis er der andre måder at måle effekt på - det minder jeg mig om så tit jeg kan.
F.eks. at jeg har mere energi end tidligere. Min krop føles bedre - uden jeg kan forklare hvordan eller kan sætte finger på det, har jeg det bare bedre i min krop. Og det er dejligt.
Jo, min mave er stadig igang med at finde ud af hvad den skal gøre med denne her nye fiberrige kost, som kanske er sundere, men også noget anderledes i forhold til det fordøjelsessystemet skulle gøre med tidligere - det tager tilvænning, og lidt mere tålmod end jeg var forberedt på, da jeg startede. Men det er også ok.

Og så er der et andet, meget mindre synligt, sted, hvor forandringer kan måles - nemlig i blodet.

På Brædstrup var alle mine tal fine, pånær det dårlige kolesterol, det var 0,6 for højt. Og hjemmefra vidste jeg at mit stofskifte var lidt sløvt, på den dovne måde.

I sidste uge fik jeg taget nye blodprøver - og alle mine tal er normale. Helt normale. Selv mit afslappede stofskifte er ved at geare op, som konsekvens af regelmæssige måltider med et bedre indhold.

Og det er ikke bare noget, det er rigtigt meget, sådan at kunne tage med sig i en livsstilsændring.

08 december, 2013

Ude af min comfort-zone

OK, da jeg sagde til vores korleder at jeg gerne ville synge solo, havde jeg ganske glemt at det også betød solo foran mennesker, der ikke var en del af koret. Solo foran min familie. Solo foran venner. Solo foran fremmede.
Det kom jeg i tanke om i går aftes.
Og så lå jeg dér i min seng et godt stykke tid, og synes mit hjerne da slog lidt for hurtigt og at 1000 sommerfugle pludseligt havde taget ophold i min mave.

Men det gik. Godt faktisk. Det var skræmmende, men fedt.

Jeg kom i tanke om et billede jeg har set engang.
Det er der noget sandhed i.

Tusind tak til dem, der kom til koncert! Jeg blev så glad over at se jer!


03 december, 2013

Om stille dage

I går blev en stille dag på bloggen, for der kom nyheder i familien, der skulle bearbejdes inde i hovedet.
Heldigvis hjælper en god nats søvn på det meste, også perspektiv, så tirsdag starter mere fokuseret og optimistisk, end mandag sluttede.

En anden grund til stilheden er at jeg synes det går for laaaangsomt.
Jeg har ikke på magisk vis reduceret min vægt med 5 kg siden vi kom hjem. Jeg har reduceret den med 2 kg. Og 2.5 kg siden vi landede på Brædstrup.
Nuvel, jeg er med på at nogle gange er langsom reduktion mere holdbart end hurtigt, men det ville nu være rart, hvis kroppen villigt gav slip på det lagret energioverskud lidt hurtigere.

For ikke at tabe motivationen har jeg et excel ark, hvor jeg siden starten af 2012 har noteret min vægt hver gang jeg har fundet modet, til at hoppe op på badevægten.
Jeg vejede allermest d. 29. august 2012. I dag vejer jeg 13,6 kg mindre end den dag.

Den slags tal, sammen med visualisering af vægten i en graf, det hjælper mig. Og selv om 13,6 kg måske ikke lyder af meget, i forhold til tiden det er sket over, holder jeg fast i noget andet også.
Normalt ville jeg have taget godt 10 kg på om året. I stedet har jeg stoppet kurven op, knækket den, og startet en sundere kurve.
Små skridt, jeg ved det; jeg ved det godt.

26 november, 2013

Plask - lyden af at falde i - og ikke have det bund elendigt med det.

Jeg har spist chips i dag.
Nu sidder du og tænker "Ej, for helvede, Katrine!" - men læs nu med her, det kan være at det hele kommer til at give mening.

Jeg har ikke spist en chip i 21 dage. (Sprogkyndige, hedder det en chip, flere chips, eller er det bare altid chips?)
For 22 dage siden, og længere tilbage, spiste jeg godt og vel en pose chips om dagen. Og sikkert også  andet, hvis jeg kunne få mine hænder på det.
Det er år siden, at der er gået 21 dage, hvor jeg ikke har rørt chips.
Derfor er 21 dage uden også 21 skridt i den helt rigtige retning. Og 1 dag med, er ikke det samme som at blive slået tilbage til start.

I flere dage har jeg haft den mest modbydelige trang til noget salt, og jeg har prøvet alle tricksne - jeg har børste tænder, slikket på citroner, lavet noget andet, lavet noget mere andet, talt fornuft til mig selv, talt fornuft til migselv igen, sovet, drukket en kop te, drukket vand, spist knækbrød, spist æbler, forsæt selv listen.
Og jeg har stadig haft lyst til chips. En helt ubeskrivelig trang til den sprøde, salte knasen i min mund.
Synes jeg at det er en fantastisk ting at jeg har spist chips i dag, nej!
Men jeg synes det er fantastisk at der er gået 21 dage siden jeg gjorde det sidst.
Og selv om det ikke retfærdiggør at spise dem, vælger jeg at beslutte at i dag spiste jeg chips, men det er ikke at sende mig selv tilbage til start. Ej heller er det værd at tæve mig selv over.

I øvrigt, så spiste jeg en håndfuld chips, i stedet for en pose, og her 21 dage efter sidste gang, kan jeg overhovedet ikke lide hvad chips gør ved mig. Og det er ganske nyt, og noget at bide mærke i.

Nu er det op på hesten igen.

22 november, 2013

Det er ok at græde!

Bare lidt... når de gamle dæmoner (det har jeg navngivet mine gamle vaner, så jeg bedre kan tale om dem) hiver og trækker i én, for at lokke tilbage. Tilbage til chips i posevis, chokolade, købekage, sodavand, eller hvad der nu lige var til rådighed at stoppe i munden.

Sådan en aften havde jeg torsdag aften. En aften hvor dæmonerne havde overtalt både smagsløg og mave til at det var deres dag, men hjernen og viljen stod imod. Heldigvis. Dog ikke uden tårer.

Jeg begynder at genkende et mønster i hvornår dæmonerne gerne vil have opmærksomheden igen.
Mandag aften, hvor jeg havde haft en rigtig mandag med mandag oven på, og endte i sofaen med en ispose og ondt - der var de på spil, for de plejede jo at være der jeg søgte trøst, og nu lod jeg være.
Onsdag aften havde jeg en fantastisk aften til kor, torsdag aften kom dæmonerne på besøg, for at slå fast, at de stadig ikke synes det er fair at jeg kan have det sjovt og godt, uden dem.

Det kan måske virke sært at navngive gamle vaner sådan, men det er en måde at tage afstand fra dem på - det er en måde for mig at kunne sætte dem ud, skubbe dem væk, vise at de ikke længere er en integreret det af mig. Og når de har en betegnelse, et navn, er det også nemmere at tale til dem, og sige højt at de ikke længere er ønsket.

Jeg klarede mandag, og torsdag, uden at falde i.

20 november, 2013

Fremskridt!

minus 1,1 kg. Endeligt rykkede vægten sig!
Jeg er nu 12,7 kg fra da jeg vejede allermest, har altså pillet 1,1 kg af, efter vi kom hjem fra livsstilscenteret.

Dagens udfordring:
At bage 72 cupcakes og ikke spise en eneste, men jeg har gjort det, og det giver en rigtig god følelse i hele kroppen! Og det er skønt at vide at jeg kan forsætte med at bage, som jeg elsker, uden det behøver betyde at jeg stopper kage i mig uden hæmninger.