Ude af min comfort-zone

OK, da jeg sagde til vores korleder at jeg gerne ville synge solo, havde jeg ganske glemt at det også betød solo foran mennesker, der ikke var en del af koret. Solo foran min familie. Solo foran venner. Solo foran fremmede.
Det kom jeg i tanke om i går aftes.
Og så lå jeg dér i min seng et godt stykke tid, og synes mit hjerne da slog lidt for hurtigt og at 1000 sommerfugle pludseligt havde taget ophold i min mave.

Men det gik. Godt faktisk. Det var skræmmende, men fedt.

Jeg kom i tanke om et billede jeg har set engang.

Det er der noget sandhed i.

Tusind tak til dem, der kom til koncert! Jeg blev så glad over at se jer!