24 november, 2013

Forløb på Brædstrup Livsstilscenter - Modul I, dag 3

De her poster om dagsforløbene på Brædstrup bliver kortere og kortere, jeg tænker at I ikke er interesseret i hvad tid vi spiste frokost og hvordan det gik :)

Temaerne på dag 3:
Forandringsprocesser:
Her talte vi om stadier i en forandringsprocesse, at målsætninger kan ændre sig undervejs og at tilbagefald vil ske, men at man godt kan komme tilbage til sine gode vaner.

Mig og Indkøbsvognen:
Her talte vi om kost, indkøb, hvordan man læser deklarationer og hvordan det kræver tid og engagement at ændre indkøbsvaner, fordi vi er vant til at tage produkter vi allerede kender, og er trygge ved; og en ændring kræver en del bevidsthed om at prøve nye ting.
Vi talte også om at man skal beslutte hvad der er vigtigt for en, i stedet for at ændre alle ens indkøbsvaner, så tage det trinvis og tilføre sig nye vaner.
Der blev også talt om kunstige sødestoffer. Det overraskede mig lidt at der findes en del kunstige sødestoffer, der faktisk påvirker dit blodsukker på samme måde som sukker. Sig til hvis I vil have listen!
Vi lærte også at light på læskedrikke og sodavand betyder nul sukker, mens light på saft betyder uden tilsat sukker, men at der stadig er frugtsukker i varen!

Forberedelse til Frokost:
Hvert hold kommer også en tur i køkkenet, for at være med til at lave mad og afprøve livsstilsopskrifter - selvfølgeligt havde jeg en finger i skinne, og kunne derfor ikke være med til at lave mad pga. hygiejne regler, så jeg dækkede bord i stedet.

Lette Øvelser:
Her havde vi træning på stol og gulv, der skulle vise os at man ikke behøver i et træningscenter, for at få pulsen op.

Sund Gæstemad:
Alle kom igen en tur i køkkenet, for at lave mad, jeg stod over og hjalp i stedet til med opvasken. Vi lærte om sund gæstemad, frem for fed og tung gæstemad.

Aftenen bød på mere høvdingebold, svedig sjov høvdingebold!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for at du tager dig tid, til at lægge en kommentar!