20 marts, 2014

Tanker om modul II

Nu har vi været hjemme i snart en uges tid, og tankerne om modul II er så småt ved at lande.

Jeg føler ikke at jeg havde det samme faglige udbytte ud af andet ophold, som jeg havde af første - det kan også sagtens handle om at jeg mandag aften fik en bold i hovedet, og brugte halvdelen af tirsdagen i sengen, mens jeg kiggede på en hvid væg. At misse en halv dags undervisning i så intensivt et forløb som Brædstrup er, kan have betydet meget.

Tilgengæld er det det sociale, jeg har taget med mig hjem fra dette ophold. Den helt ubetingede frihed, der er i at være blandt folk, der oprigtigt forstår udfordringerne i overvægt, den frihed, der kommer fra at kunne tage flere overvægtige i svømmehallen, for man er sværere at skyde på, når man er flere, den frihed, der kommer i at lege. Vi legede, voksne mennesker, og vi legede, og det var fantastisk.
Og hvis du kender til motion for voksne, der er baseret på leg, så lad mig høre om det.
Det fysiske var helt fantastisk, og en meget god demonstration af at motion kan være andet end tunge løft og løbebånd.

At være hjemme igen er stille, når man sådan har været sammen på den måde.
Men det er også rart at kunne bearbejde det hele.

15 marts, 2014

Om kradsemærker på sjælen

Jeg trækker vejret dybt.
Ned forbi mellemgulvet.
Jeg lader pausen mellem ind og ud vare lige et nanosekund længere end normalt. Jeg synker.
Kigger væk.
Jeg er såret af ord, der ikke blev tænkt igennem før de slap ud.
Jeg slikker det mentale sår forsigtigt, kigger på det, trykker undersøgende, som var det et blåt mærke af ukendt oprindelse.
Jeg fælder et par usynlige tårer og retter mig så op, søger et andet fællesskab, et sted hvor jeg bliver forstået og ikke lagt ord i munden.
Jeg trækker vejret igen, giver slip, og beslutter at skødesløs ubetænksomhed kun giver små kradsemærker, der skal fjernes med en våd finger.

14 marts, 2014

Modul II i listeform

Ting jeg har lært på Modul II

  • Wonderhubby + høvdingebold + dårlig motorik = mini-hjernerystelse - aka sådan får man en halv dag hvor man glor på en hvid væg
  • Safety in numbers - at tage flere tykke i svømmehallen sammen er en fantastisk ide! Man føler sig ikke så udstillet, og der er grundlag for at have det sjovt
  • Memory foam madrasser er måske fabelagtige til trykaflastning, men svære at slås med om natten, når madrassen har antaget en form, og man gerne vil prøve en anden.
  • Små skridt virker uendeligt meget bedre, end at lave alt om på et øjeblik.
  • Man skal lufte sine pæne kjoler noget oftere.
  • Jeg bliver bedre og bedre til at give mig selv ro, når det er det jeg trænger til, og action, når der er brug for det
  • Motion i vand kan godt give ømme muskler
  • Når man leger, bliver alting lettere

13 marts, 2014

Lucy, I'm hoooome

Jeg er træt, fysisk og mentalt.
Jeg er mæt af oplevelser.
Jeg er ør af information.
Jeg er glad.
Jeg savner, og glæder mig til næste runde.
Jeg er 5,6 kg mindre, og 8 cm i taljen.
Jeg har nye mål.

Jeg er hjemme igen.

09 marts, 2014

Lige om lidt...

Om 12 timer sidder jeg i bilen, på vej mod andet modul.

Jeg er spændt, og nervøs.
Det jeg glæder mig mest til, er at se folk igen.
At få rytmen i måltiderne tilbage.
Og jeg glæder mig til en time-out fra hverdag, forpligtelser og opgaver. Jeg føler mig priviligeret over at blive givet 4 dage til at fordybe mig i migselv, omgivet af gode mennesker, der ikke dømmer eller kigger skævt.
Ellers som jeg ikke behøver tilskrive at de dømmer, eller kigger skævt - for nogle gange er det vidst mig, der leder efter mennesker, der kigger skævt.

Jeg trækker vejret, nyder energien, der kommer efter en gospel koncert, en træt, veltilpas energi; mens jeg tænker over hvad det egentligt er, jeg har brug for at have med.

08 marts, 2014

Vi er på vej igen...

Jeg er nedlagt af en halsvirus. Eller, ikke nedlagt på "jeg kommer aldrig op af min dyne" måden, mere på "hvem fanden har taget min energi, og hvorfor skal det gøre så ondt at spise mad, jeg er lidt ynkelig, nogen kram mig" måden.

Og lige om lidt skal vi til Brædstrup igen.

Faktisk er det lidt et kapløb mod tiden det her, for:

  • I aften skulle vi have haft gæster til Melodi Grand Prix - for første gang i 10 år, skal jeg se MGP bare med mine mænd. Det bliver sært. Må man godt drikke en drink, selv om man ikke har gæster?
  • I morgen skal jeg, sammen med gospel koret, synge til gudstjeneste i kirken. Jeg vil derned. Jeg vil synge. Jeg er stædig her. Ud over hvad der er sundt for mig.
  • Mandag morgen kl. 4.50 sætter jeg mig ned i bilen, sammen med Finn, og futter mod Brædstrup. Helst mens jeg efterlader en halsvirus i Kbh. Mange tak.
Jeg glæder mig til at komme afsted. Det bliver dejligt at komme over og få den rigtige rytme tilbage i kroppen, og efter en virkeligt god terapi session i går, fik jeg kravlet op af sumpen, kunne mærke hvordan alt det jeg havde vejet mig ned af, stille og roligt gled af og slap sit tag i mig, ligesom jeg slap mit tag i det. 
Og nu er jeg klar til at tage imod noget nyt.

Jabba the Hutt has left til building
Katrine has re-entered!

01 marts, 2014

Jeg er nede i en sump.

Jeg synes jeg sidder fast i en sump lige for tiden.
De fleste dage føler jeg mig som en kvindelig version af ham her:
Jabba the Hutt
Hvilket ikke ligefrem er charmerende. 

Og jeg har svært ved at komme op. Jeg går rundt og siger til mig selv at jeg gerne vil op af sumpen, men jeg får ikke rigtigt gjort noget ved det. Sådan for alvor. Faktisk føles det lidt ligesom kviksand, at hvis jeg begynder at kæmpe mod sumpen, så synker jeg bare dybere i. 

Der er nu kun en uge til vi skal tilbage til Brædstrup. Ærligt talt ville jeg ønske at jeg skulle derover med massiv vægtreduktion og tonsvis af "se hvor godt det går mig". Men sådan føles det ikke. Det føles mere som om alle andre har opnået væsentligt bedre resultater end mig. Og det gør det svært at finde glæden ved at skulle afsted. Samtidig glæder jeg mig alligevel lidt. Til at se menneskerne, til at være et sted hvor forsvaret kan lægges lidt til side. Jeg glæder mig til at være et sted hvor hverdagen bliver sat på standby. 
Måske trænger jeg også lidt til at tanke op, for jeg føler mine batterier ikke har været fuldt opladet siden semestret på uni startede tilbage sidst i januar. 

Men lige nu, lidt over en uge inden stikket trækket ud for et par dage, der trænger jeg vidst til en opmuntrende kram og en dosis motivation.