I går, som jeg lå på gulvet i træningsrummet, og gjorde klar til bækkenløft, kiggede jeg op på 146 cm barn og spurte med falsk lidende mine "Åh, hvorfor gør jeg dog det her?"
Svaret var prompte, klart, uden større medlidenhed - dog med en motiverende klang "Du gør det for at blive stærk, Mor!"
Og så var den ligesom ikke længere.
27 januar, 2014
26 januar, 2014
Status på det hele.
Har vidst nok forsømt bloggen den sidste uges tid - kan jeg undskylde mig med at det var den sidste uges ferie, inden semesteret starter på ITU igen? Ja? OK!
Undskyld jeg ikke har været en regelmæssig blogger - det er bare fordi jeg har haft ferie!
Hvordan går det så?
Vægten:
Jeg har ingen ide! Og dét er fantastisk. Vægten er lykkeligt parkeret inde under sofaen - ja, det er et sært sted at have sin badevægt, og der er en lang rodet forklaring om facade skift, at bo i stuen, og så ikke sætte vægten tilbage hvor den kom fra, for nu stod den lige så fint, der under sofaen.
Jeg ved jeg tog på over julen og eksamensperioden, hvilket også var forventet. Jeg kan mærke at jule-sulet er ved at smelte. Og det er nok. Det at jeg kan mærke at det går den rigtige vej, betyder at jeg ikke, lige nu i alle fald, har brug for at stå på en vægt, og se tallet blive mindre.
Kosten
Her kæmpes der. Virkeligt meget. Både med de sunde valg, og de regelmæssige måltider. Det er som om at jeg hen over julen og eksamen tillod de gamle dæmoner at generobre for meget magt. Men vi slås, og tager små skridt tilbage mod de sunde beslutninger.
Vi holder også fast i en ugentlig "må gerne" dag, hvor der kommer lidt mindre lødigt kost på programmet, simpelthen for ikke at kvæle os selv og motivationen i gulerødder og broccoli.
I virkeligheden søger vi jo også den "hensigtsmæssige" 80/20 balance, og der passer en ugentlig dag med let synd vidst meget godt.
Så der kæmpes, men gives ikke op!
Motion:
Med den fantasitske Ólöfs hjælp, er jeg kommet igang i træningsrummet herhjemme.
Jeg har trænet mandag og søndag i denne uge, det er måske meget mellemrum, men ind i mellem var der kor onsdag, og det er altså en workout i sig selv, og et tape-teknik-kursus fredag, med flere timers tapening - og man står altså op, når man taper, blev det mig indprintet, så det er ikke fordi jeg har brugt fra tirsdag til lørdag med røven i sofaen.
Jeg har fået 4 træningsprogrammer jeg kan shoppe rundt i, og der er noget for hele kroppen.
Personlig optur her i uge 1 med træning: at jeg er gået fra ikke at kunne få måsen fri af gulvet i et eneste bækkeløft, til at kunne få måsen fri hver gang i bækkenløft! Og at kunne overleve en 25 sekunders planke uden at have lyst til at kaste op.
Undskyld jeg ikke har været en regelmæssig blogger - det er bare fordi jeg har haft ferie!
Hvordan går det så?
Vægten:
Jeg har ingen ide! Og dét er fantastisk. Vægten er lykkeligt parkeret inde under sofaen - ja, det er et sært sted at have sin badevægt, og der er en lang rodet forklaring om facade skift, at bo i stuen, og så ikke sætte vægten tilbage hvor den kom fra, for nu stod den lige så fint, der under sofaen.
Jeg ved jeg tog på over julen og eksamensperioden, hvilket også var forventet. Jeg kan mærke at jule-sulet er ved at smelte. Og det er nok. Det at jeg kan mærke at det går den rigtige vej, betyder at jeg ikke, lige nu i alle fald, har brug for at stå på en vægt, og se tallet blive mindre.
Kosten
Her kæmpes der. Virkeligt meget. Både med de sunde valg, og de regelmæssige måltider. Det er som om at jeg hen over julen og eksamen tillod de gamle dæmoner at generobre for meget magt. Men vi slås, og tager små skridt tilbage mod de sunde beslutninger.
Vi holder også fast i en ugentlig "må gerne" dag, hvor der kommer lidt mindre lødigt kost på programmet, simpelthen for ikke at kvæle os selv og motivationen i gulerødder og broccoli.
I virkeligheden søger vi jo også den "hensigtsmæssige" 80/20 balance, og der passer en ugentlig dag med let synd vidst meget godt.
Så der kæmpes, men gives ikke op!
Motion:
Med den fantasitske Ólöfs hjælp, er jeg kommet igang i træningsrummet herhjemme.
Jeg har trænet mandag og søndag i denne uge, det er måske meget mellemrum, men ind i mellem var der kor onsdag, og det er altså en workout i sig selv, og et tape-teknik-kursus fredag, med flere timers tapening - og man står altså op, når man taper, blev det mig indprintet, så det er ikke fordi jeg har brugt fra tirsdag til lørdag med røven i sofaen.
Jeg har fået 4 træningsprogrammer jeg kan shoppe rundt i, og der er noget for hele kroppen.
Personlig optur her i uge 1 med træning: at jeg er gået fra ikke at kunne få måsen fri af gulvet i et eneste bækkeløft, til at kunne få måsen fri hver gang i bækkenløft! Og at kunne overleve en 25 sekunders planke uden at have lyst til at kaste op.
19 januar, 2014
Træning - dagen efter
I går havde jeg min første træning med den fantastiske Ólöf!
Av min balle-muskulatur i dag. Men det er en sælsom rar smerte, der minder mig om at jeg har lavet noget godt for min krop.
Første træning var mest forventningsafstemning, at spore sig ind på de udfordringer jeg har (et knæ, der knaser og meget bløde led) og at finde ud af målsætninger.
Det var så rart at komme ned i vores lille træningsrum, og finde gode enkelte øvelser, der gør at jeg ikke kommer til at skulle bruge flere timer på træning hver dag, men kan klare det med en halv time, et par gange om ugen.
Jo, jeg ved godt der er slanke-skoler, der synes man skal træne mindst en time om dagen, hver dag. Men noget af det livsstilsændring går ud på for mig, er at finde løsninger, der som puslespilsbrikker ender med at danne en ny og sundere og bedre livsstil, der er skræddersyet til mig - og jeg bliver nok aldrig typen, der synes at flere timer i et fitness-center er fabelagtigt; der er så meget andet jeg hellere vil bruge min tid på.
Og derfor er det helt perfekt med et træningsprogram, der kan klares med høj intensitet i 30 min, og så kan jeg jo altid lægge lidt ekstra cardio-træning eller andet ind i programmet, hvis jeg har lyst.
Målsætningen for træning er:
2 x træning om ugen á 30 min.
Styrke min kerne, mit muskel korset
At kunne få rumpen med op i et bækkenløft
At få måsen op, og lave en rigtig planke, ikke en tøse planke på knæ.
Av min balle-muskulatur i dag. Men det er en sælsom rar smerte, der minder mig om at jeg har lavet noget godt for min krop.
Første træning var mest forventningsafstemning, at spore sig ind på de udfordringer jeg har (et knæ, der knaser og meget bløde led) og at finde ud af målsætninger.
Det var så rart at komme ned i vores lille træningsrum, og finde gode enkelte øvelser, der gør at jeg ikke kommer til at skulle bruge flere timer på træning hver dag, men kan klare det med en halv time, et par gange om ugen.
Jo, jeg ved godt der er slanke-skoler, der synes man skal træne mindst en time om dagen, hver dag. Men noget af det livsstilsændring går ud på for mig, er at finde løsninger, der som puslespilsbrikker ender med at danne en ny og sundere og bedre livsstil, der er skræddersyet til mig - og jeg bliver nok aldrig typen, der synes at flere timer i et fitness-center er fabelagtigt; der er så meget andet jeg hellere vil bruge min tid på.
Og derfor er det helt perfekt med et træningsprogram, der kan klares med høj intensitet i 30 min, og så kan jeg jo altid lægge lidt ekstra cardio-træning eller andet ind i programmet, hvis jeg har lyst.
Målsætningen for træning er:
2 x træning om ugen á 30 min.
Styrke min kerne, mit muskel korset
At kunne få rumpen med op i et bækkenløft
At få måsen op, og lave en rigtig planke, ikke en tøse planke på knæ.
13 januar, 2014
Jeg freaking ELSKER mit netværk!
Jeg elsker mit netværk af mennesker, min familie, mine venner og bekendte; der tilsammen udgør en helt vild masse af "det du lige står og mangler" - hvis man ellers tør spørge om det!
Længe har Finn og jeg haft lyst til at tage en "stikket ud" weekend, hvor vi slipper hverdagen og bare er tilstede, et andet sted end hjemme, og er sammen. Læser bøger. Spiller kort. Sidder og kigger ud af et vindue.
Men vi har ikke rigtigt fået gjort noget ved det.
Indtil jeg postede på Facebook, om vi mon kendte nogen, der kendte noget eller nogen.
Og vupti - det tog ikke et døgn, så havde vi adgang til et sommerhus, og en weekend væk fra omverden. Og vi glæder os!
Jeg har gennem det sidste halve år haft lyst til at komme igang med at træne. Eller i virkeligheden bare bevæge mig. Efter en dum omgang langvarig sygdom i forbindelse med sidste års influenza epidemi, har jeg virkeligt følt at jeg ville kunne hente meget energi og modstandskraft i at være mere aktiv.
Jeg har bare ikke vidst hvordan.
Jo, jeg har godt kunne regne ud hvor man træner, og til dels hvordan. Men det har været en mur, der ligesom bare er blevet højere hver gang jeg er gået hen til den.
Jeg har ikke lyst til at bevæge mig op i et træningscenter, jeg føler mig for stor og for klodset til at være sådan et sted. Og i virkeligheden også for udstillet.
Jeg har kunne finde masser af træningsprogrammer online, men ingen der helt tager hensyn til at jeg nærmest starter ved 0 og i øvrigt har andre udfordringer end 'bare' at være stor, som meget fleksible led.
Så jeg forsøgte mit netværk, og der gik kun få timer, før en fysioterapeut havde budt ind med programlægning, træningshjælp og løbende justeringer.
Pointen med de her 2 forskellige historier?
"Spørg og du skal få" - hvis ikke du spørger om hjælp, kan det være svært for folk at give den. Det er rigtigt svært at bede om hjælp - don't I know it. Men der er sikkert mange flere end du tror, der står klar til at give dig den, når du er klar til at spørge.
Længe har Finn og jeg haft lyst til at tage en "stikket ud" weekend, hvor vi slipper hverdagen og bare er tilstede, et andet sted end hjemme, og er sammen. Læser bøger. Spiller kort. Sidder og kigger ud af et vindue.
Men vi har ikke rigtigt fået gjort noget ved det.
Indtil jeg postede på Facebook, om vi mon kendte nogen, der kendte noget eller nogen.
Og vupti - det tog ikke et døgn, så havde vi adgang til et sommerhus, og en weekend væk fra omverden. Og vi glæder os!
Jeg har gennem det sidste halve år haft lyst til at komme igang med at træne. Eller i virkeligheden bare bevæge mig. Efter en dum omgang langvarig sygdom i forbindelse med sidste års influenza epidemi, har jeg virkeligt følt at jeg ville kunne hente meget energi og modstandskraft i at være mere aktiv.
Jeg har bare ikke vidst hvordan.
Jo, jeg har godt kunne regne ud hvor man træner, og til dels hvordan. Men det har været en mur, der ligesom bare er blevet højere hver gang jeg er gået hen til den.
Jeg har ikke lyst til at bevæge mig op i et træningscenter, jeg føler mig for stor og for klodset til at være sådan et sted. Og i virkeligheden også for udstillet.
Jeg har kunne finde masser af træningsprogrammer online, men ingen der helt tager hensyn til at jeg nærmest starter ved 0 og i øvrigt har andre udfordringer end 'bare' at være stor, som meget fleksible led.
Så jeg forsøgte mit netværk, og der gik kun få timer, før en fysioterapeut havde budt ind med programlægning, træningshjælp og løbende justeringer.
Pointen med de her 2 forskellige historier?
"Spørg og du skal få" - hvis ikke du spørger om hjælp, kan det være svært for folk at give den. Det er rigtigt svært at bede om hjælp - don't I know it. Men der er sikkert mange flere end du tror, der står klar til at give dig den, når du er klar til at spørge.
12 januar, 2014
Fra en dyne, til jer!
En opdatering fra en dobbeltdyne!
Jeg holder sengen i dag - jeg har gået og mentalt blameret mig med at jeg var husstands-usårlig overfor den mande-forkølelse der har hærget siden jul.
Sådan noget viser siga t være down right hybris.
Er nu igang med at forsøge at drunke mine sorger i ingefær og Hello Kitty snot papir. Man skal ikke undervurdere hvad Hello Kitty snot papir kan gøre for humøret.
Samtidig udtænker jeg løsninger til hvordan jeg skal få uglet mit hår fra høstak/fuglerede/kluddermor tilbage til glat.
Heldigvis er jeg velsignet med en ægtefælle, der er virkeligt god til sygepleje! Så jeg bliver pylret og plejet, sikkert mere end der strengt talt er nødvendigt. Men det er rart.
Eksamensugerne er gået ok, spisevanerne har desværre lidt meget, så en mission her i den lille pause mellem eksamen og nyt semester bliver at komme tilbage til den gode rutine med 5-6 måltider om dagen, og rigtigt med grønt.
Og så at komme igang med bevægelse, men mere om det i en anden post!
Jeg holder sengen i dag - jeg har gået og mentalt blameret mig med at jeg var husstands-usårlig overfor den mande-forkølelse der har hærget siden jul.
Sådan noget viser siga t være down right hybris.
Er nu igang med at forsøge at drunke mine sorger i ingefær og Hello Kitty snot papir. Man skal ikke undervurdere hvad Hello Kitty snot papir kan gøre for humøret.
Samtidig udtænker jeg løsninger til hvordan jeg skal få uglet mit hår fra høstak/fuglerede/kluddermor tilbage til glat.
Heldigvis er jeg velsignet med en ægtefælle, der er virkeligt god til sygepleje! Så jeg bliver pylret og plejet, sikkert mere end der strengt talt er nødvendigt. Men det er rart.
Eksamensugerne er gået ok, spisevanerne har desværre lidt meget, så en mission her i den lille pause mellem eksamen og nyt semester bliver at komme tilbage til den gode rutine med 5-6 måltider om dagen, og rigtigt med grønt.
Og så at komme igang med bevægelse, men mere om det i en anden post!
.
06 januar, 2014
Det er ok, jeg dømmer også dig!
Når jeg går på gader og stræder, har jeg et skjold.
Det er ikke et ridderskjold med klanmærke, men et næsten usynligt skjold, du kan kun se det, hvis du kigger rigtigt godt efter, eller kender mig, sådan for alvor.
Det er en boble, jeg trækker ned over mig, i det øjeblik jeg træder ud af hoveddøren, og den bliver som regel på, til jeg træder ind igen.
Skjoldet beskytter mig, mod folks blikke, onde kommentarer, hånlige fnys. Måske kunne du aldrig forestille dig at sige noget til en tyk på gaden. For det vil jeg gerne takke dig, hvis det er sådan. Ikke alle har din takt og pli. Måske tænker du dit helt stille inde i dig selv, og det er dælen dulme også ok! Det mener jeg faktisk. Man må gerne forholde sig til dem man ser ude i offentligheden, inde i sig selv. Jeg gør det også. Jeg tænker mit, lige så stille. Mens jeg smiler, for folk, der har noget, der får andre til at tænke sit - de ved det faktisk godt selv. Og et blik, et fnys, en kommentar til en rejsepartner om at der da godt nok var en der var fed, grimt, havde kikset tænder, sære briller, fedtet hår eller hvad ved jeg; det gør ondt. Det kan knuse en hel dag.
Der er forskel på hvornår og hvordan jeg tænker, og dømmer folk, derinde i mig selv. Der er også forskel på hvor meget jeg smiler til folk, der måske, ligesom mig, er vant til at blive set på, målt og vejet, og dømt udenfor normalen.
Jeg dømmer mest når jeg har det dårligt med mig selv.
På de der dage, hvor jeg føler mig aller-lavest, der dømmer jeg også andre hårdest.
Og derfor er det også nemmere, når jeg opdager at andre kigger skævt på mig, for jeg ved at det måske i virkeligheden handler om at der er noget inde i dem, som de har det svært med. Noget de er kede af. Og derfor har de brug for at der skal være noget galt med andre, som en slags lindring... "Jeg er ikke den eneste" tanke. At vide det, at det er nemmest at dømme, når man selv føler sig lidt i stykker, gør noget særligt.
Det er derfor jeg har et skjold, og skjoldet består af lige dele styrke og tilgivelse.
For jeg tilgiver dem, der dømmer mig. Jeg er lige så "skyldig" som de er.
Det er ikke et ridderskjold med klanmærke, men et næsten usynligt skjold, du kan kun se det, hvis du kigger rigtigt godt efter, eller kender mig, sådan for alvor.
Det er en boble, jeg trækker ned over mig, i det øjeblik jeg træder ud af hoveddøren, og den bliver som regel på, til jeg træder ind igen.
Skjoldet beskytter mig, mod folks blikke, onde kommentarer, hånlige fnys. Måske kunne du aldrig forestille dig at sige noget til en tyk på gaden. For det vil jeg gerne takke dig, hvis det er sådan. Ikke alle har din takt og pli. Måske tænker du dit helt stille inde i dig selv, og det er dælen dulme også ok! Det mener jeg faktisk. Man må gerne forholde sig til dem man ser ude i offentligheden, inde i sig selv. Jeg gør det også. Jeg tænker mit, lige så stille. Mens jeg smiler, for folk, der har noget, der får andre til at tænke sit - de ved det faktisk godt selv. Og et blik, et fnys, en kommentar til en rejsepartner om at der da godt nok var en der var fed, grimt, havde kikset tænder, sære briller, fedtet hår eller hvad ved jeg; det gør ondt. Det kan knuse en hel dag.
Der er forskel på hvornår og hvordan jeg tænker, og dømmer folk, derinde i mig selv. Der er også forskel på hvor meget jeg smiler til folk, der måske, ligesom mig, er vant til at blive set på, målt og vejet, og dømt udenfor normalen.
Jeg dømmer mest når jeg har det dårligt med mig selv.
På de der dage, hvor jeg føler mig aller-lavest, der dømmer jeg også andre hårdest.
Og derfor er det også nemmere, når jeg opdager at andre kigger skævt på mig, for jeg ved at det måske i virkeligheden handler om at der er noget inde i dem, som de har det svært med. Noget de er kede af. Og derfor har de brug for at der skal være noget galt med andre, som en slags lindring... "Jeg er ikke den eneste" tanke. At vide det, at det er nemmest at dømme, når man selv føler sig lidt i stykker, gør noget særligt.
Det er derfor jeg har et skjold, og skjoldet består af lige dele styrke og tilgivelse.
For jeg tilgiver dem, der dømmer mig. Jeg er lige så "skyldig" som de er.
01 januar, 2014
Godt nytår!
Velkommen til 2014.
Jeg håber at du er kommet godt ind i 2014 og fik fejret nytåret lige som du allerhelst ville.
Som de fleste andre, er jeg lidt underdrejet i dag. Det er lige dele at have været for længe oppe i nat, at have spist og drukket alt for godt, og så eksamens-stress.
Om 9 dage er eksamen overstået for dette semester, og forhåbentligt kommer jeg i mål med bestået i begge fag.
Men nok om ting, der gør mig hysterisk at være i nærheden af.
Lad os snakke forsæt i stedet!
Har du et nytårsforsæt? Vil du dele det med mig?
Mit forsæt for 2014 er simpelt og krævende på samme tid!
Jeg vil være bedre til at lytte til min krop. Jeg vil respektere mig selv, fysisk og psykisk. Jeg vil huske at en halv times meditation om dagen bringer balance. Jeg vil være mere modig.
I det hele taget skal 2014 handle om balance tænker jeg.
Hvad skal dit 2014 tema være?
Jeg håber at du er kommet godt ind i 2014 og fik fejret nytåret lige som du allerhelst ville.
Som de fleste andre, er jeg lidt underdrejet i dag. Det er lige dele at have været for længe oppe i nat, at have spist og drukket alt for godt, og så eksamens-stress.
Om 9 dage er eksamen overstået for dette semester, og forhåbentligt kommer jeg i mål med bestået i begge fag.
Men nok om ting, der gør mig hysterisk at være i nærheden af.
Lad os snakke forsæt i stedet!
Har du et nytårsforsæt? Vil du dele det med mig?
Mit forsæt for 2014 er simpelt og krævende på samme tid!
Jeg vil være bedre til at lytte til min krop. Jeg vil respektere mig selv, fysisk og psykisk. Jeg vil huske at en halv times meditation om dagen bringer balance. Jeg vil være mere modig.
I det hele taget skal 2014 handle om balance tænker jeg.
Hvad skal dit 2014 tema være?
Abonner på:
Opslag (Atom)