27 december, 2013

Farvel jule-sul!

Efter 6 dage i jule-spise-land, er det, langt om længe, retur til de sundere vaner og mere hensigtsmæssige spisemønster. Ikke at jeg fortryder at have givet slip og spist efter lyst, overhovedet, det har smagt godt, været fantastisk og jeg har nydt hver eneste bid.
Men jeg kan også godt mærke effekten det har på min krop og mit sind.
Og det skriver jeg nok meget om, på en lidt overrasket måde hver eneste gang, det er mestendels fordi det ikke har sat sig fast endnu, den der læring om hvad god kost gør for én. Så hver eneste gang jeg falder fra nåde, så at sige, og lader min indre junk-food-junkie få et fix, så bliver jeg lidt overrasket over hvad det gør ved mig. Lige fra den lade ugidelighed til mavepinen og luften i systemet.
For ikke at tale om hvad det gør ved min hud, der pludseligt slår ud, og mit humør, der også ændres.

Der er nok meget rigtighed til en holistisk indgangsvinkel til éns krop og sind - det hele hænger sammen.

I dag er så farvel til julesul dag, og hej igen til lødig kost. Jeg har ikke været på vægten for at se hvad sådan en lille uges julekost betyder af udsving, jeg føler det heller ikke nødvendigt. Det kan tids nok komme.

Med farvellet til julehygge og familietid, kommer også god dag'et til mere eksamenslæsning, så der bliver stadig regelmæssig blogging herfra, helt frem til og med 10. januar. Gid man kunne lægge hånden på en tekst, og så suge viden ud af den.

Jeg håber din jul har været velsignet og at du har nydt den!

20 december, 2013

Sukker-tømmermænd

Åh vi skal ikke have sukker og chokolade i huset. Overhovedet.

Jeg ved ikke om det var en ukonstruktiv adgang til afskaffelse af sukker i husstanden, eller om det var manglende viljestyrke, der fik mig til at falde i en pakke Dumle og bagefter i noget Quality Street, som Finn havde fået med hjem fra arbejde. Men i det røg jeg nu engang.

I dag har jeg så en eller anden afart af sukkertømmermænd. Altså hovedpine, utilpashed, manglende evne til at producere noget konstruktivt. Og lyst til mere sukker.
Jeg synes endda jeg kan se det på min hud, at den ser sådan lidt trist ud, efter sådan en omgang sukker-binge.

Jeg tænker at næste gang må jeg hellere gå mere fornuftigt til værks og give sukkeret væk, eller smide det ud!

17 december, 2013

Når ting hænger uløseligt sammen...

Højre og venstre vante, Gøg og Gokke, sukker og eksamensforberedelse.
Ting der hænger uløseligt sammen, viser det sig.

Især det sidste.

Her midt i eksamenlæsning møder jeg en ny dæmon, dæmonen for alting eksamensrelateret.
Det er den, der på så egennyttig vis har formået at klistre hele det her læse-op show sammen med sukker, salt og fedt - og har overbevidst mig om at jeg har brug for det hele, for at kunne komme i mål.
Og det er faktisk lidt skræmmende, for når jeg får det, ja jeg har fået det i denne omgang, føles det som om eksamenslæsningen går lettere. For en tid i alle fald. Indtil behovet for næste fix melder sig, og pludseligt overdøver de ord, der skal læses fra papiret.

Jeg ville skide gerne kunne pudse min glorie her, og sige at jeg da er stærk nok til at kæmpe imod den dæmon også; men sandheden er en anden.
Jeg falder lige i, lige tilbage i et gammelt mønster, der involvere email til ham jeg vågner op med hver morgen, og tænker "yes, jeg er stadig gift med et stk fabelagtig husbond". Emails, der tigger om han ikke lige køber noget med hjem. Aldrig ordene for hvad det er jeg gerne vil have, bare noget. Og i den dans vi har brugt 7 år på at udvikle til perfektion, ved han lige præcis hvad noget betyder. Og fordi dansen sidder så meget på rygraden, er det svært for os begge at lade være med at danse den, jeg holder ham ikke et sekund skyldig for at "noget" kommer med hjem, for det er en dans jeg byder op til.
Og det er en dans jeg ville ønske vi ikke dansede længere, men hvordan finder man lige fokus til at stoppe med at danse, når al ens fokus faktisk ligger i en bog af Laurence Snyder, der giver én lyst til at købe en ikke uanseelig mængde grå cardigans, et par hornbriller, og få sig en Ritt-knold, så man kunne blive en kontormus, for bare ikke at skulle fortære et ord mere ud af Hr. Snyders bog. Ikke at der er noget galt med grå kontormus, det er min faste overbevisning at de på magisk vis får ting til at ske i verden, vi andre slet ikke ænser.
Det er også et mønster der indeholder store mængder selvmedlidenhed, for det er "jo synd for mig" at jeg skal bruge december på at læse - Det er det faktisk ikke, jeg kunne jo have læst på andre tidspunkter.
Det indeholder undskyldninger - Når jeg bruger så meget tid i en bog, skal jeg jo have sukker, så jeg kan koncentrere mig. Det er skisme da også noget pjat.

Så hvis nu du ligger inde med ekstra fokus, du ikke bruger, lidt overskud eller energi til dæmon brydning, så sig til - jeg kunne virkeligt godt bruge det.

Krammelam og kærlighed, fra min skærm til din!

13 december, 2013

Blogger for nedsat kraft

Det er eksamenstid, eller rettere, læseferie, og jeg skal tilstå at jeg muligvis har ladet for meget af pensum ligge til læseferien. Måske jeg en dag bliver en god studerende, for hvem eksamen er en fest?

Men, derfor blogges der lidt for nedsat kraft, mens jeg forsøger at indhente hvad indhentes kan!

11 december, 2013

Om at være tal nørd.

Jeg vil alle dage holde fast i at jeg er et sprogligt og kreativt menneske, og matematik, med dens universelle sandhed, blot er af det onde, og i virkeligheden bare et sprog skrevet med tal og symboler. Og jeg har den på tålt ophold i mit liv, fordi det ikke kan være anderledes - lidt ligesom jeg har det med rengøring.

Men tal kan være rigtigt gode målstokke, det må jeg indrømme, og jeg bruger dem, grænsende til det små-autistiske.

Et hemmeligt sted på min computer ligger der et excel ark, hvor jeg taster min vægt ind, ikke sådan med faste intervaller, men når jeg har været på vægten. Arket er fyldt med formler, der regner min BMI ud, hvor meget jeg har reduceret min vægt med siden sidst og siden toppen blev nået, både i tal og procenter.
Det bliver til en graf, jeg kan kigge på, når motivationen ikke er den største, for at minde mig om hvad det er jeg har gang i.

For lad os lige være ærlige her. Den vægtreduktion jeg står foran, før jeg er i endegyldigt mål, den er enorm. Den er mere end et ekstra menneske, der skal reduceres af min krop. Og målet er overhovedet ikke fastsat endnu, for tallet ville være for abstrakt og langt væk, til at jeg ville kunne bruge det til noget som helst.
Og jeg har da en drømmevægt, og et mere realistisk bud på hvor jeg gerne vil ende. Ligesom jeg også har tøj størrelser jeg gerne vil ned i. Men det er så langt væk, at jeg ender med at fortvivle migselv, hvis jeg fokusere på det. Det er nok også derfor hele konceptet med små skridt giver mening og fungerer så godt for mig. Små mål, mange af dem, ellers går det i koks.

Nå, det var et lille sidespring fra tallene.
Jeg vil faktisk gerne dele min graf med jer - uden tal, bare tegning, for tallene er mine egne, og lige så meget som jeg gerne deler med jer, holder jeg tallene tæt ind til kroppen, og deler dem kun med min mand.

Den øverste kurve er vægt, den nederste er BMI og kurverne viser udviklingen fra 02-01-2012, så det er snart to års ture op og ned.

Det sidste knæk ned-af på kurven viser hvor livsstilsændringen startede med en tur til Brædstrup.

Hele arket, og især graferne her, er en måde for mig at forholde mig til hvad der sker med min krop lige nu, og det virker, når jeg ikke kan mærke forskel på mit tøj, eller kan se forskel på min krop - så er grafen, der stille og roligt bevæger sig ned af, beviset på at der sker noget, som jeg kan holde fast i og forholde mig til.

Hjælper det at brokke sig?

Jeg ved det ikke.
Men bedst som jeg igen havde klynket over at vægt reduktion er noget langsommeligt stads, tog vægten et fald, og jeg krydsede to magiske tal i et ryk.


  1. Jeg har nu reduceret mit BMI med over 5 point, i forhold til min max vægt.
  2. Jeg vejer nu 15,8 kg mindre, end da jeg var på mit største.
I forhold til før/efter Brædstrup vægt har jeg flyttet mig 4,7 kg ned på 4 uger. 
Jeg er glad og motivationen kommer naturligt lidt op, med sådan nogle tal.

10 december, 2013

Det virker!

OK, så jeg har måske øffet mig lidt over at jeg ikke synes at vægt reduktionen går hurtigt nok, man vil vel altid gerne rejse sig op fra en god nats søvn, og se tallet på vægten blive mindre og mindre på magisk vis.
Men sådan er virkeligheden ikke, i alle fald ikke for mig.
Så jeg har øffet mig.

Heldigvis er der andre måder at måle effekt på - det minder jeg mig om så tit jeg kan.
F.eks. at jeg har mere energi end tidligere. Min krop føles bedre - uden jeg kan forklare hvordan eller kan sætte finger på det, har jeg det bare bedre i min krop. Og det er dejligt.
Jo, min mave er stadig igang med at finde ud af hvad den skal gøre med denne her nye fiberrige kost, som kanske er sundere, men også noget anderledes i forhold til det fordøjelsessystemet skulle gøre med tidligere - det tager tilvænning, og lidt mere tålmod end jeg var forberedt på, da jeg startede. Men det er også ok.

Og så er der et andet, meget mindre synligt, sted, hvor forandringer kan måles - nemlig i blodet.

På Brædstrup var alle mine tal fine, pånær det dårlige kolesterol, det var 0,6 for højt. Og hjemmefra vidste jeg at mit stofskifte var lidt sløvt, på den dovne måde.

I sidste uge fik jeg taget nye blodprøver - og alle mine tal er normale. Helt normale. Selv mit afslappede stofskifte er ved at geare op, som konsekvens af regelmæssige måltider med et bedre indhold.

Og det er ikke bare noget, det er rigtigt meget, sådan at kunne tage med sig i en livsstilsændring.

08 december, 2013

Ude af min comfort-zone

OK, da jeg sagde til vores korleder at jeg gerne ville synge solo, havde jeg ganske glemt at det også betød solo foran mennesker, der ikke var en del af koret. Solo foran min familie. Solo foran venner. Solo foran fremmede.
Det kom jeg i tanke om i går aftes.
Og så lå jeg dér i min seng et godt stykke tid, og synes mit hjerne da slog lidt for hurtigt og at 1000 sommerfugle pludseligt havde taget ophold i min mave.

Men det gik. Godt faktisk. Det var skræmmende, men fedt.

Jeg kom i tanke om et billede jeg har set engang.
Det er der noget sandhed i.

Tusind tak til dem, der kom til koncert! Jeg blev så glad over at se jer!


07 december, 2013

Noget om noget der ikke er livsstilsændring.

I morgen går det løs.

Det gospelkor jeg synger i, giver sin første julekoncert, og jeg skal synge min første solo, sådan rigtigt offentligt.

Jeg har allerede sommerfugle i maven, jeg glæder mig og er nervøs. Hvad nu hvis jeg glemmer teksten, hvad nu hvis jeg synger forkert, hvad nu hvis jeg går i stå.

Det er i morgen, kl. 15.00, i Haraldskirken i Høje Gladsaxe, hvis du vil se om det lykkes mig at komme gennem uden alt for mange fejl!


05 december, 2013

Du kan ikke ændre på andre...

Jeg har været meget to-delt om at skrive dette indlæg.
På den ene side vil jeg så gerne dele den viden og de oplevelser jeg har og hele tiden får, omkring livsstilsændring.
Omvendt vil jeg ikke komme brasende som en bedrevidende Tante, og pådutte alle og enhver mine metoder og min selvindsigt. For den indsigt der giver mening for mig, kan i høj grad være volapyk for andre.

Grunden til jeg alligevel vælger at dele den, er at jeg for tiden oplever flere fortælle mig, og Finn, at vi er så heldige at være to om projektet, for så kan vi støtte hinanden, frem for at kæmpe alene. Og de har ret. Vi er super heldige at vi er på samme side og kan støtte op om ændringerne herhjemme, og vi begge har den samme viden og ikke mindst metode.
Der er også ulemper. For man kommer meget let til at måle sig op mod sin partner, og blive ked af det eller skuffet, hvis ikke det går lige så hurtigt for én selv, som det gør for den anden. Men det er ikke det, dette indlæg skal handle om.

Tilbage til det med støtten, på hjemmefronten.

Jeg oplever mere og mere at folk siger "hvis nu bare min mand forstod", "det er svært, for jeg får ingen støtte", "jeg føler jeg står alene med det".
Og det er svært, det er ikke bare "kompliceret strikke-opskrift" svært, det er næsten gordisk knude svært. Det bliver heller ikke en tøddel nemmere, hvis man føler man står uden opbakning på hjemmefronten, på jobbet, blandt vennerne eller hvor man nu færdes. Det her livsstilsændring er en usandsynlig stor opgave at stå alene med, og det kræver energi og fokus, rigtigt meget energi og fokus. Om det må der ikke herske tvivl.

Inden vi tog afsted på Livsstilscenteret, brugte jeg godt et halvt år på at rydde op i mig selv. Mit forhold til familie, venner, selvværd, selvtillid, selvbillede, mad, you name it. Det er et arbejde, der stadig står på.
Det er gennem det arbejde, jeg med hjælp fra min fantastiske terapeut (og kusine) har fået sat ord på lige præcis det her:
Du kan ikke ændre på andre, end dig selv. Men ændringen i dig, kan sprede sig som ringe i vandet.
I starten af mit forløb var det der overraskede mig mest ikke altid den forandring jeg så i mig selv, den nærmest forventede jeg. Det var ændringen i andre, i andres tilgang til mig, i andres reaktionsmønstre, der overraskede mig.
Og mønsteret var næsten altid det samme. Til at starte med en vis modvilje mod at nogen pillede ved status quo, at jeg pludseligt gjorde noget anderledes end det jeg plejede at gøre. Derefter en nysgerrighed, en slags udforskning, der måske ikke altid var med ord, eller konfrontation af hvorfor jeg pludseligt gjorde anderledes end jeg plejede, men nogle gange en slags observation af hvad der var anderledes. Til sidst en slags accept af min nye måde at gøre noget på, og derved også en ændring hos dem, der oplevede mig på en ny måde.

Det lyder let, når det sådan er beskrevet på få linier, som om det var bare at gøre det. Det er det jo aldrig, forandringsprocesser er tricky business, og nogle kommer man aldrig længere med, end at have tænkt på dem. Andre får man ført ud i livet.

Det jeg prøver at komme hen til, kan måske bedst koges ned i et citat af Mahatma Gandhi:
"Vær den forandring du ønsker at se i verden" - Gandhi
Og så tro på at  forandringen vil brede sig som ringe i vand. Det tager tid, det er hårdt, men det er ikke umuligt. Du vil møde modstand, fordi du ved at ændre på dig selv, samtidig ændrer på nogens "som det plejer at være", og den forandring kan tage tid at sluge.

Det er hvad der har givet mening for mig, måske gør det også for dig.

Krammelam og Kærlighed fra mit hjerte, til dit!

04 december, 2013

Onsdag i tal

Tid brugt hos lægen: 20 min
Glas blod afleveret på Lægelaboratoriet: 5, af de store.
Middagslure: 2 - jamen jeg blev vækket halvvejs og måtte jo starte forfra!!
Kg smidt siden dengang jeg vejede mest: 14,7 kg - bum.
Kg smidt siden jeg kom hjem fra Brædstrup: 3,6 kg, det går laaaangsomt, men sikkert, ned. Små skridt, små skridt.
Læbe-produkter fundet i min taske: 6 - jamen jeg ved da heller ikke hvorfor jeg slæber rundt på så mange.
Håndcremer fundet i min taske: 2 - ... nej, det har jeg heller ikke en forklaring for.
Beskeder jeg har glemt at give videre: 1 - Mor, Finn kommer ikke til oksehaler d. 13.!
Dage til vi kan flytte helt på plads i lejligheden: 9 - og så tager jeg også min nøgle tilbage
Ting jeg ikke kan finde: 3 - Doktor Forlæggesen, gider du godt flytte ud af mit hoved.
Gange jeg har haft lyst til at ondulere nougaten i køleskabet: 2 - jeg har sagt nej hver gang

03 december, 2013

Om stille dage

I går blev en stille dag på bloggen, for der kom nyheder i familien, der skulle bearbejdes inde i hovedet.
Heldigvis hjælper en god nats søvn på det meste, også perspektiv, så tirsdag starter mere fokuseret og optimistisk, end mandag sluttede.

En anden grund til stilheden er at jeg synes det går for laaaangsomt.
Jeg har ikke på magisk vis reduceret min vægt med 5 kg siden vi kom hjem. Jeg har reduceret den med 2 kg. Og 2.5 kg siden vi landede på Brædstrup.
Nuvel, jeg er med på at nogle gange er langsom reduktion mere holdbart end hurtigt, men det ville nu være rart, hvis kroppen villigt gav slip på det lagret energioverskud lidt hurtigere.

For ikke at tabe motivationen har jeg et excel ark, hvor jeg siden starten af 2012 har noteret min vægt hver gang jeg har fundet modet, til at hoppe op på badevægten.
Jeg vejede allermest d. 29. august 2012. I dag vejer jeg 13,6 kg mindre end den dag.

Den slags tal, sammen med visualisering af vægten i en graf, det hjælper mig. Og selv om 13,6 kg måske ikke lyder af meget, i forhold til tiden det er sket over, holder jeg fast i noget andet også.
Normalt ville jeg have taget godt 10 kg på om året. I stedet har jeg stoppet kurven op, knækket den, og startet en sundere kurve.
Små skridt, jeg ved det; jeg ved det godt.

01 december, 2013

Hvor hulan stillede jeg nu min hest?

For efter 4 dage med uhensigtsmæssigt mange fristelser hid, did og allevegne er det tid til at komme op på den igen.

I glorie-pudsning-kategorien kan jeg forsvare mig med at jeg faktisk ikke har været all in på syndigheder. Jeg har sagt nej, jeg har sagt fra og jeg har ikke stoppet alt det jeg kunne i hovedet.

I den anden ende af skalaen er jeg altså faldet i, både på salt og sukker kontoen!

Tilbage til hesten, de gode vaner og sunde beslutninger.

30 november, 2013

Ting jeg har lært, den sidste uges tid!


  • Vi er nu for alvor ved at lande efter at være kommet hjem fra Brædstrup - hverdagen prøver de nye vaner hårdt, og det kan være rigtigt svært at holde fast i rigtigt og knapt så rigtigt, når dagligdagen kræver hurtige beslutninger. Jeg savner den trygge Brædstrup-Boble. Og høvdingebold. 
  • Når jeg smager efter, kan jeg slet ikke lide cola zero eller pepsi max. Jeg kan meget bedre lide en appelsinvand...
  • Jeg bryder mig tilgengæld ikke om det sodavand og brusen i sodavanden gør ved min krop - nærmere bestemt min mave. 
  • Jeg er blevet virkeligt dygtig til at prutte uden lyd - undskyld hvis det er gået ud over dig.
  • Jeg bryder mig heller ikke om den mavesyre jeg får af chips... eller den manglende nattesøvn.
  • Store tallerkener = store portioner = ondt i maven/luft i maven. 
  • Jeg kan ikke administrere en buffet. Overhovedet. Jeg kunne ikke torsdag, ej heller fredag. Enten må jeg undgå buffetter, eller finde noget selvdisciplin... det første er vidst nok det nemmeste.
  • Det er dumt at spise sig mæt i kød. For mig i alle fald. Der skal nok være en LCHF fan derude, der får lyst til at kvæle mig nu. Det ok. Til tider er det gengældt. Jeg gør min ting, du gør din, let's all be friends.
  • Man kan godt lade være med at bestille sodavand på en restaurant. Verden går, modsat forventningen, ikke under.
  • Man kan også godt gå i biografen uden at købe andet end en kildevand, en uventet side-effekt af er det at man desværre så bliver sådan en, der har lyst til at slå folk, der rasler med slikposer. Det skyldes lige dele "stik mig dit sukker" og "du forstyrrer for helvede min film". 
  • Hvis jeg ikke spiser 6 gange om dagen, bliver min mave sur. På syremåden. Tror min mave har besluttet at køre konsekvens-pædagogik på mig, indtil jeg fatter det. 

28 november, 2013

Hurra for min far!

I dag er min fantastiske fars fødselsdag!
Han bliver 70, og vi har fejret ham hele eftermiddagen i "hans" sejlklub, sejlklubben jeg nærmest er vokset op i, sejlklubben, der er min fars andet hjem.

Det har været en fantastisk eftermiddag, hvor han er blevet fejret af familie og venner med taler og hygge.

Og nu sidder vi på sofaen, trætte og glade.

Livsstilsblogging må vente til i morgen.

Ha' en fantastisk aften, og glædelig taksigelsesdag, hvis du fejrer sådan noget!

27 november, 2013

Tak

Her en dag for tidligt, i forhold til de amerikanske traditioner, vil jeg gerne komme med en taksigelse.

Tak for jeres modtagelse af bloggen, og alle jeres søde ord, I har sendt til mig på forskellige medier.
De varmer, de holder til ilden, de gør mig så glad! Jeg er, oprigtigt, taknemlig for jeres deltagelse, input og roser - med dem bliver det lidt nemmere at skulle lægge vaner om.

Tak!

26 november, 2013

Plask - lyden af at falde i - og ikke have det bund elendigt med det.

Jeg har spist chips i dag.
Nu sidder du og tænker "Ej, for helvede, Katrine!" - men læs nu med her, det kan være at det hele kommer til at give mening.

Jeg har ikke spist en chip i 21 dage. (Sprogkyndige, hedder det en chip, flere chips, eller er det bare altid chips?)
For 22 dage siden, og længere tilbage, spiste jeg godt og vel en pose chips om dagen. Og sikkert også  andet, hvis jeg kunne få mine hænder på det.
Det er år siden, at der er gået 21 dage, hvor jeg ikke har rørt chips.
Derfor er 21 dage uden også 21 skridt i den helt rigtige retning. Og 1 dag med, er ikke det samme som at blive slået tilbage til start.

I flere dage har jeg haft den mest modbydelige trang til noget salt, og jeg har prøvet alle tricksne - jeg har børste tænder, slikket på citroner, lavet noget andet, lavet noget mere andet, talt fornuft til mig selv, talt fornuft til migselv igen, sovet, drukket en kop te, drukket vand, spist knækbrød, spist æbler, forsæt selv listen.
Og jeg har stadig haft lyst til chips. En helt ubeskrivelig trang til den sprøde, salte knasen i min mund.
Synes jeg at det er en fantastisk ting at jeg har spist chips i dag, nej!
Men jeg synes det er fantastisk at der er gået 21 dage siden jeg gjorde det sidst.
Og selv om det ikke retfærdiggør at spise dem, vælger jeg at beslutte at i dag spiste jeg chips, men det er ikke at sende mig selv tilbage til start. Ej heller er det værd at tæve mig selv over.

I øvrigt, så spiste jeg en håndfuld chips, i stedet for en pose, og her 21 dage efter sidste gang, kan jeg overhovedet ikke lide hvad chips gør ved mig. Og det er ganske nyt, og noget at bide mærke i.

Nu er det op på hesten igen.

25 november, 2013

Gid jeg var typen...

... der var bare lidt mere tjekket i en svømmehal - så jeg ikke:

  • dansede en dramatisk kæmpende dans, for at åle mig ned i min badedragt, mens jeg tænker at den da kom fint på for nogle dage siden, men at fittet nu altså pludseligt virker lidt sært - for først at opdage at jeg har iført mig mit bade-kostume den forkerte vej, når jeg er ved at trække stropperne på plads.
  • fik urimelige mængder luft ind i bade-kostumet, så det ligner at jeg prutter, hver gang jeg vender mig i vandet.
  • taber hele indholdet af mit skab i omklædningsrummet ud over hhv. migselv og gulvet... inden jeg har fået tøj på.
Men jeg kom i svømmehallen, ikke for at svømme baner, men bare for at lege i vandet.

Forløb på Brædstrup Livsstilscenter - Modul I, dag 4

Sidste dag på livsstilscenteret.

Om morgenen kom vores blodprøvesvar - personligt havde jeg været mest nervøs for blodsukkertallene, men mine var helt fine, faktisk i den lidt lave ende.

Dernæst var der træning på bold. Jeg havde personligt ikke troet, der fandtes bolde der kunne bære mig, og overhovedet ikke holde til at jeg hoppede på den. Sådan kan man så blive så meget klogere.
Derefter var der afspænding, min nemesis! Jeg er verdensmester i at falde i søvn under afspænding, men jeg kom helt igennem, måske fordi jeg sloges med at finde en god måde at ligge på.

Vi tjekkede ud af værelserne og ind i en udskrivningssamtale, der rørte ved hvilke temaer vi havde taget til os, hvilke ting vi ville arbejde med derhjemme og hvordan vi ville arbejde med dem.
Det var på virkeligt rørende at sidde og lytte til hvad andre havde fået ud af opholdet, at mærke hvordan andres liv blev ændret til det bedre. Det lyder måske lidt prætentiøst at sige at folks liv bliver ændret på 4 dage, men det gør det. Jeg tror på at så længe man er klar på at bare lytte, så skal der nok være noget, der rører ved én.

Vi sluttede opholdet af med frokost og farvel til de ansatte - satte os ud i bilen, og kørte mod hjem - fulde af viden, og nye beslutninger om hvordan kost og livsstil skal gå hånd i hånd fremover.

24 november, 2013

Forløb på Brædstrup Livsstilscenter - Modul I, dag 3

De her poster om dagsforløbene på Brædstrup bliver kortere og kortere, jeg tænker at I ikke er interesseret i hvad tid vi spiste frokost og hvordan det gik :)

Temaerne på dag 3:
Forandringsprocesser:
Her talte vi om stadier i en forandringsprocesse, at målsætninger kan ændre sig undervejs og at tilbagefald vil ske, men at man godt kan komme tilbage til sine gode vaner.

Mig og Indkøbsvognen:
Her talte vi om kost, indkøb, hvordan man læser deklarationer og hvordan det kræver tid og engagement at ændre indkøbsvaner, fordi vi er vant til at tage produkter vi allerede kender, og er trygge ved; og en ændring kræver en del bevidsthed om at prøve nye ting.
Vi talte også om at man skal beslutte hvad der er vigtigt for en, i stedet for at ændre alle ens indkøbsvaner, så tage det trinvis og tilføre sig nye vaner.
Der blev også talt om kunstige sødestoffer. Det overraskede mig lidt at der findes en del kunstige sødestoffer, der faktisk påvirker dit blodsukker på samme måde som sukker. Sig til hvis I vil have listen!
Vi lærte også at light på læskedrikke og sodavand betyder nul sukker, mens light på saft betyder uden tilsat sukker, men at der stadig er frugtsukker i varen!

Forberedelse til Frokost:
Hvert hold kommer også en tur i køkkenet, for at være med til at lave mad og afprøve livsstilsopskrifter - selvfølgeligt havde jeg en finger i skinne, og kunne derfor ikke være med til at lave mad pga. hygiejne regler, så jeg dækkede bord i stedet.

Lette Øvelser:
Her havde vi træning på stol og gulv, der skulle vise os at man ikke behøver i et træningscenter, for at få pulsen op.

Sund Gæstemad:
Alle kom igen en tur i køkkenet, for at lave mad, jeg stod over og hjalp i stedet til med opvasken. Vi lærte om sund gæstemad, frem for fed og tung gæstemad.

Aftenen bød på mere høvdingebold, svedig sjov høvdingebold!

22 november, 2013

Det er ok at græde!

Bare lidt... når de gamle dæmoner (det har jeg navngivet mine gamle vaner, så jeg bedre kan tale om dem) hiver og trækker i én, for at lokke tilbage. Tilbage til chips i posevis, chokolade, købekage, sodavand, eller hvad der nu lige var til rådighed at stoppe i munden.

Sådan en aften havde jeg torsdag aften. En aften hvor dæmonerne havde overtalt både smagsløg og mave til at det var deres dag, men hjernen og viljen stod imod. Heldigvis. Dog ikke uden tårer.

Jeg begynder at genkende et mønster i hvornår dæmonerne gerne vil have opmærksomheden igen.
Mandag aften, hvor jeg havde haft en rigtig mandag med mandag oven på, og endte i sofaen med en ispose og ondt - der var de på spil, for de plejede jo at være der jeg søgte trøst, og nu lod jeg være.
Onsdag aften havde jeg en fantastisk aften til kor, torsdag aften kom dæmonerne på besøg, for at slå fast, at de stadig ikke synes det er fair at jeg kan have det sjovt og godt, uden dem.

Det kan måske virke sært at navngive gamle vaner sådan, men det er en måde at tage afstand fra dem på - det er en måde for mig at kunne sætte dem ud, skubbe dem væk, vise at de ikke længere er en integreret det af mig. Og når de har en betegnelse, et navn, er det også nemmere at tale til dem, og sige højt at de ikke længere er ønsket.

Jeg klarede mandag, og torsdag, uden at falde i.

Forløb på Brædstrup Livsstilscenter - Modul I, dag 2

2. dag på første forløb, efter en god nats søvn var overskuddet væsentligt større.

Dagen startede med blodprøver - efter at have startet 2013 med en indlæggelse hvor der blev tappet ikke uanselige mængder af mine kropsvæsker, er det som om min nålefobi har parkeret sig selv i et hjørne og besluttet at den ikke er noget særligt. På centeret får man testet sit blodsukker, det de kalder ens "sladrehank", der viser hvordan ens blodsukker har ligget de sidste måneder, samt ens kolesterol tal, det "herlige", det "lede", det samlede og ens triglycerid tal. Svarene kommer så dag 3 eller 4, hvor man bliver rådgivet i hvordan man skal tage hånd om eventuelle udsving i værdierne.

Om formiddagen var der tema om Stress og Trivsel, hvor vi bl.a. lavet den urskive øvelse, der fik mig til at sætte målet om at få en bedre døgnrytme og efterfølgende havde vi individuelle samtaler, hvor vi talte om hvad vi ville med vores ophold, fik målt blodtryk (120/80 - ikke dårligt for én med et blodtryk, der stiger bare der er noget, der lugter det mindste af hospital eller læge), udregnet BMI og taget taljemål - hvis man ville.
Det er virkeligt vigtigt her at understrege at alt er frivilligt, man må til hver en tid sige fra, hvis man ikke ønsker at deltage i noget af det der bliver tilbudt. Jeg gik all-in, for jeg tænker at der er noget styrke, og motivation, i at se tingene i øjnene og tage ejerskab for situationen.

Efter frokost og hvile, var der tema om Motivation og Hverdagsliv og inden middag var der Gå Motion er God Motion, hvor man lavede en gå-test af hvor langt man kunne gå på 6 minutter (jeg gik et godt stykke længere end jeg havde troet, og valgte at græde lidt af glæde over det, og måske også lidt af lettelse)

Ved Aftens-hygge/socialt samvær indtog vi multihallen, og startede hvad der må blive en en fast tradition på vores hold - høvdingebold. Det var hverken yndefuldt, præget af fair play eller uden sved - men det var sjovt, ærligt og dybt seriøst. Og en fantastisk måde at slutte dagen på. Man sover fantastisk oven på sådan en omgang fysisk aktivitet.



21 november, 2013

Forløb på Brædstrup Livsstilscenter - Modul I, dag 1

Jøsses vi var tideligt oppe.
Kl. 04.06 væltede jeg i mere eller mindre morgengnaven tilstand ned fra madrassen og begyndte at gøre klar til at komme afsted. Foran os lå 3 timers kørsel til Brædstrup.
Mens vi kørte afsted, begyndte det lige så langsomt at lysne, i de smukkeste farver jeg længe har set, og klokken lidt over 8 fandt vi endeligt, efter et par forsøg, den rigtige parkeringsplads foran Livsstilscenteret og kunne tjekke ind.

Ved døren blev vi mødt af centerets leder, der hurtigt fik os vist til rette på vores værelse, og forklaret at der desværre var byggerod m.v. fordi de lige var flyttet ind.

Kl 09.30 var der introduktion til stedet, hvor "husreglerne" blev forklaret og vi fik at vide hvordan de næste dage ville forløbe.

Kl 10.00 gik vi ud i vores respektive hold. Centeret kan nu tage 40 patienter af gangen, mod tidligere 20, så man bliver inddelt i 2 hold, blå og gul i vores tilfælde, vi er blå, og det er i de hold, man har undervisning - dog er man ikke mere opdelt end at man bliver blandet til nogle aktiviteter, og alle måltider indtages sammen.
Der blevet lagt ud med en "Forventningssamtale", hvor vi en efter en præsenterede sig selv, hvorfor vi var kommet til centeret og hvad vi forventede os fra vores ophold.
Og allerede her blev det skjold, langt de fleste overvægtige går med, lagt. For man startede med at præsentere en del af de ting, man så absolut ikke fortæller ret mange om, som hvad ens dårligste vaner er, og den svære ting, at sige hvad det er man faktisk har brug for hjælp til. Når sådan et skjold bliver lagt, opstår der straks en slags samhørighed folk imellem.
Efter en god lang runde, hvor folk præsenterede sig selv, fik vi en hurtig rundvisning og så var vi tilbage i vores "klasseværelse", hvor holdets diætist præsenterede Livsstilsmad, altså den mad vi ville møde på centeret mens vi var der, og konceptet 6 måltider om dagen.

12.30 spiser man frokost hver dag, og efterfølgende er der hvile/motion på egen hånd tid indtil kl. 14.00, hvor undervisningen starter op igen.

Om eftermiddagen havde vi "Goddag-Motion" begge hold sammen, der blev brugt som en rystesammenoplevelse med lege. Det var fedt at alle bare gav sig helt til at lege og have det sjovt i fællesskab, og at alle fik lov at være med på det niveau de nu kunne.

Efter motion spiste man igen, og så var det tilbage i klasserne, hvor temaet var Behandling og Forebyggelse, med fokus på livsstilssygdomme. 

Næste punkt var middag, og efterfølgende hygge og samvær indtil aftens-mellemmåltidet kl. 20.00.

Jeg vil gerne indrømme at jeg var fuldkomment brugt op da vi nåede til aftens mellemmåltid, så i stedet for at sidde og snakke med de andre, valgte jeg at finde min seng, og jeg er temmeligt sikker på at jeg sov inden kl. 21.00

Første dag var intens på den måde at der var meget spænding og nervøsitet omkring hvem man skulle møde, hvordan stedet ville være, hvordan personalet ville tage imod os, hvad man spiste og alle de andre tanker man kan gøre sig, inden man kaster sig ud i noget ganske ukendt. Kombineret med en dårlig nattesøvn op til, en tidelig afgang, og et intenst program, så endte jeg i alle fald med at føle mig helt færdig, da vi fik tid på egen hånd. Næste gang vil vi nok overveje at tage en overnatning på det lokale hotel, frem for at køre tidligt hjemmefra.

20 november, 2013

Fremskridt!

minus 1,1 kg. Endeligt rykkede vægten sig!
Jeg er nu 12,7 kg fra da jeg vejede allermest, har altså pillet 1,1 kg af, efter vi kom hjem fra livsstilscenteret.

Dagens udfordring:
At bage 72 cupcakes og ikke spise en eneste, men jeg har gjort det, og det giver en rigtig god følelse i hele kroppen! Og det er skønt at vide at jeg kan forsætte med at bage, som jeg elsker, uden det behøver betyde at jeg stopper kage i mig uden hæmninger.

Forløb på Brædstrup Livsstilcenter - hvor, hvem, hvordan, hvad?

De næste par dage vil jeg dedikere lidt spalteplads til at fortælle mere om selve Livsstilscenteret, hvordan første modul, ud af tre, foregik derovre, hvilke principper de underviser ud fra og hvordan man bliver henvist til centeret.
Vi starter med en omgang hvor, hvem, hvordan og hvad!

Hvor:
Brædstrup Livsstilscenter ligger, som navnet antyder, i Brædstrup.
Brædstrup er en tidligere stationsby, der ligger godt og vel midt i mellem Horsens og Silkeborg. Fra København tager det ca. 3-4 timer med bil, alt efter hvilken tid på dagen du kører og hvor mange pauser, der må holdes undervejs.
Byen er ret hyggelig, med en del butikker, så kommer du afsted og mangler noget, er der mulighed for at indkøbe det i byen - som f.eks. hvis nogen tager hjemmefra uden hårvoks. Ikke at vi skal blive så konkrete.
Selve centeret ligger tæt på Ring Skov, så hvis du ikke er til gåture i byen, er der natur ganske tæt på. Centeret har i øvrigt også en ikke uanseelig cykelpark, så har man problemer med at gå, kan man komme ud og opleve byen og naturen på en cykel.
Livsstilscenteret hører under Hospitalsenheden i Horsens og ligger i Region Midtjylland.

Hvem:
Livsstilscenteret er ikke kun for overvægtige, de tager imod flere forskellige grupper af patienter der lider af følgende sygdomme:

  • Hjerte-/karsygdomme
  • Diabetes
  • Svær overvægt (BMI > 30)
  • Kronisk Lungesygdom
  • Knogleskørhed (Osteoporose)
  • Uønsket barnløs og svær overvægtig
Som henvist patient kan man tage sin partner med sig på sit forløb, det koster et lille beløb pr. modul at have sin partner med, og jeg kan kun anbefale at man tager afsted sammen. Der er så meget værdi i at komme hjem derfra med den samme viden og en fælles forståelse for hvad der skal til at ske.
Lider både du og din partner af samme sygdom, kan I begge blive henvist sammen - I vil komme på samme hold, så I følges ad gennem forløbet.

Hvordan:
Hvordan bliver man så henvist til centeret?
Det gør man via egen læge, speciallæge eller af en hospitalslæge. Lige nu er der noget ventetid på at komme afsted, vi endte med at vente godt 15 måneder fra vi var henvist til vi kom afsted, men centeret er lige flyttet til nye lokaler, og har nu kapacitet til at tage op til 40 patienter af gangen, frem for tidligere 20 patienter.
Hvordan bor man på centeret?
Man bor i 2 mands værelser, er man afsted som par bor man selvfølgeligt sammen. Her under vores første modul bar det hele meget præg af at det var nye lokaler, man stadig var ved at flytte ind i. Alting var funktionelt, om end noget klinisk og bart.
Man sover på memory foam madrasser, for nogen er det fantastisk, for andre er det knapt så godt. Jeg er fan og sov vidunderligt - godt hjulpet af hospitals-elevationssenge, man kan køre op og ned, med fjernbetjening og mange knapper!
Der er ikke tv eller internet på centeret - det er en pædagogisk beslutning om at man skal udfordres lidt til at komme ud og gøre noget andet end man plejer. Første aften kan det være lidt angstprovokerende, men man finder lyn hurtigt ud af at gøre noget andet, og underholde sig på andre måder (som høvdinge-døds-bold i multisalen!)

Hvad:
Hvad lærer man? Hvad laver man?
Det er spørgsmål der kommer mere om i de næste dages indlæg, men ganske kort kan jeg skrive at der bliver undervist ud fra de 9 kostråd, under anerkendelse af at der findes andre muligheder, som det blev sagt på vores første dag "Det her er bare 1 vej, vi ved der findes andre, men det her er den vi vælger".
Der bliver undervist i kost, motion og stress kontra trivsel plus hvordan man fastholder forandringer i sit liv. Et hovedtema, der går igen i al undervisning er at hvad man tager med sig hjem, hvad med vælger at bruge og gøre, er et personligt valg, og at man skal plukke det der giver mening for én selv. Der tænkes også meget i små skridt, at sætte flere små mål, der kan nås, frem for et stort, man måske knækker nakken på - noget som bliver understreget tit.
Inden man tager hjem, kommer man til en udskrivningssamtale i en lille gruppe, vi var 5, hvor man skriver ned hvilke mål, man gerne vil arbejde med indtil næste modul og taler dem igennem i gruppen, man sætter også ord på hvilke temaer, der har rørt én mest, og hvordan det har påvirket en. De andre gruppemedlemmer kan så komme med kommentarer og input. Det virker som en rigtig god afrunding på et intenst ophold, hvor man i 4 dage kommer virkeligt tæt på andre mennesker, og hvor ens dag er skemalagt fra kl. 7.30 til 20.00.
Det er vigtigt at holde fast i at det ikke er en "kur" man kommer hjem med, det er vedvarende ændringer i den livsstil man lever, og at det primære fokus ikke er at reducere sin vægt, men at det bliver en afled bonus af de ændringer man foretager. Derfor kan et opholds succes ikke måles på hvor mange kilo der ryger, men derimod på om du som deltager opnår en øget livskvalitet!


Det var ikke helt så kort om hvor, hvem, hvordan, hvad for Brædstrup Livsstilscenter - der kommer mere om første modul de næste par dage, og har du spørgsmål, er du altid velkomme til at sende dem til mig - enten som kommentar her på bloggen, eller på andre måder!

19 november, 2013

Mine Mål - Modul I

Som en del af processen på Livsstilscenteret har man en udskrivningssamtale, hvor man nedskriver nogle målsætninger, man vil arbejde med indtil næste modul. Opfordringen lyder at hellere sætte sig flere små, opnålige mål, end et stort, man ikke er sikker på man kan nå, ligesom med alt andet på centeret, handler det om små, holdbare, skridt.
En af de helt store kæpheste for centeret er at et ophold derovre ikke handler om at slanke sig, men derimod at få en bedre livskvalitet og et større overskud, og derigennem opnå en vægtreduktion som en afledt bonus. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en lettelse det er, når man altid er blevet mødt i sundhedsvæsnet med løftede pegefingre om overvægt.

For mig er og bliver det helt store tema i mine mål regelmæssighed og dagsrytme.

Under modul I havde vi et tema om stress og trivsel, der ramte noget i mig.
Man fik to ur-skiver, der illustrerede 24 timer i et døgn, ved siden af var der en liste farvekoder, der angav hvornår man f.eks. sov, spiste, bevægede sig, var i transit mellem to steder, så tv/legede med computer osv. for alle de aktiviteter, der skaber en dag.
Jeg kunne tegne alle farver ind på alle døgnets timer. Godt og vel. Og lige der, gik det op for mig at noget af det jeg manglede/mangler allermest, er rytme i min hverdag. En rutine, nogle faste holdepunkter om man vil.
Og i forbindelse med at et andet fokus på opholdet var 6 måltider om dagen, besluttede jeg at det jeg vil arbejde med her og nu, er at skabe en fast rytme i min hverdag, og at nogle af de holdepunkter jeg vil have i min dag, er mine måltider. Misforstå mig nu ikke, det er ikke sådan at min hverdag skal være fast skema-lagt uden rum til spontanitet og fleksibilitet - men det blev synligt at jeg har gået rundt og manglet nogle faste ting at holde ved.
Lige præcis 6 måltider om dagen giver rigtig god mening, efter at have prøvet det på centeret. Jeg kan mærke at det giver meget mere overskud og energi, bare de dage vi har været hjemme, har jeg fået gjort meget mere, og siddet meget mindre passivt hen i et hjørne af sofaen. Faktisk kan man gå så langt som at sige at tv'et er blevet ganske forsømt.
Et andet fast punkt på min hverdag skal på sigt være at bruge 30 min dagligt på meditation og vejrtrækningsøvelser, for at få ro i mig selv. Det får dog lov til at vente, indtil vi er på plads hjemme. Lige nu er vi ved at få skiftet facader, og 3 af lejlighedens 5 værelser er derfor pakket sammen i et 4. værelse, og vi bor i stuen og køkkenet lige nu - det er dælme et held at vi rigtigt godt kan lide hinanden!

Som et sekundært og "parentes" mål har jeg sat mig for at bevæge mig mere. Målet er sekundært på den måde at det ikke er det første jeg vil arbejde med herhjemme, men når der er genskabt en god dagsrytme er det det næste punkt jeg vil arbejde med.

Hvordan går det så med mine mål, her 5. dag hjemme fra Livsstilscenteret?
Jeg er stolt af at kunne sige, at det faktisk går godt. Jeg har ikke misset et måltid endnu, jeg sover mere regelmæssigt og meget bedre, som konsekvens heraf, jeg har mere energi, og føler mig langt mindre stresset, også mentalt. Jeg kan simpelthen overskue mere, uden at føle at nu bliver det for meget.

18 november, 2013

Om mandage

Normalt plejer jeg at sige at tirsdag er værre end mandag, for først om tirsdagen opdager ugen for alvor at den er igang, og prøver så at kaste alt det, den ikke nåede mandag, efter dig i løbet af tirsdag. Derfor er det ofte mandag på en tirsdag.

I dag har ugen været vågen fra start af!

Velkommen til "mandag-hold-så-op" listen!

  1. Mandag, hold så op med at få ting til at eksplodere i mine hænder... det er ikke kool når det er stablen af ny-foldede håndklæder, det er heller ikke kool når det er bøtten med knappenåle!
  2. Mandag, hold så op med at være kold, facaden er ikke tæt og det trækker!
  3. Mandag, hold så op med at skubbe mig af min cykel, når jeg prøver at komme til møde, det gør ondt, er tarveligt og i det hele taget et skide usportsligt træk!

Frygten, når man er to

Mange siger til mig, og os, at det må være fedt at være to om at lægge sin livsstil om, og at være to afsted, hvor begge får den samme information.
Og mange har ret! Det er fedt, det er skønt at vi begge er på vej i samme retning, med samme viden at sætte mål efter. Vores mål er forskellige, men vi arbejder ud fra samme grundtanke, og det gør at vores mål kan forenes og komplimentere hinanden, frem for at modarbejde.

Når det er sagt, er der også altid en frygt, når nu man er to om sådan et projekt - for hvad nu hvis vi ikke alligevel følges ad, som det var planen.

Helt konkret er der allerede eksempler herhjemme på det.
Finns vægt er stukket i sprint nedaf, efter bare en uge på kostomlægning, mens min, den har besluttet sig for at sidde fast hvor den er.
Det koster tårer, mest fra mig, for jeg ville ønske at min krop gav lige så let slip på vægten, som hans gjorde.
Og pludseligt forsvinder fokusen fra alt det, der går rigtigt, alt det der er godt. F.eks. at jeg på under en uge har vendt min døgnrytme, og nu igen sover om natten, at jeg har mere overskud og energi til at gøre ting, at jeg tager ansvar for hvad jeg stopper i munden, at jeg ikke har drukket de 2 Cherry Cokes, der står i køleren, at jeg har spist hos mine svigerforældre, og kun taget 1½ ske sovs, i stedet for 5, og slet ikke spist nogle af alle de godter, der blev budt, at jeg kun spiste en spiseske is, og hverken kiks, ost eller frugtsalat.
Alt det forsvinder, når Finn har smidt en god portion kilo, og jeg står stille.

Det handler om frygt for at blive overhalet, frygt for at pludseligt er Finn i mål, mens jeg er halvvejs. Det er selvfølgeligt noget vi skal arbejde med hjemme, og finde ud af hvordan vi skal forholde os til.

For nu har jeg besluttet helt personligt at omskrive "Don't get mad, Get even" til "Don't get sad, Get even", og trække mig selv op på niveau, ved at bringe fokus på de positive ændringer, der faktisk sker.

17 november, 2013

Dagens menu #1

Fra tid til anden, tænker jeg at dele opskrifter på måltider vi spiser herhjemme!

I dag står menuen på Hakkebøf med ovnstegte kartoffelskiver, bagte bønner og bouillon sovs!

Ovnstregte kartoffelskiver:
Ingredienser
1 bagekartoffel pr. person
1 tsk olie pr. person - jeg kan godt lide ekstra jomfru olivenolie her
Krydderier efter smag - jeg har brugt rosmarin, et lille drys cayenne, salt og peber
Fremgangsmåde
Skær kartoflerne i skiver, omkring 3 mm eller deromkring.
Kom skiverne i en frysepose og tilsæt olie og krydderier efter eget valg. Ryst posen, godt - her kan du med fordel ryste lidt frustrationer ud, hvis du gemmer på sådan nogle.
Fordel de rystede skiver i 1 lag på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag i ovnen ved 190-200 grader til skriverne er møre, gyldne og lækre - har du ekstra overskud, kan du vende skiverne undervejs, så du får sprødhed på begge sider!

Bagte bønner:
Ingredienser
Frosne bønner
Hvidløg
Lidt olie - her bruger jeg gerne koldpresset raps, men der er frit valg
Fremgangsmåde
Denne her er lidt på gefühl. Tag en passende mængde bønner og kom i et ovnfast fad. Hæld en smule olie over og vend bønnerne heri. Tag hvidløg i fed, efter smag, og giv dem et godt tryk med din håndrod, og læg dem ned til bønnerne - glem fedteriet med at pille skralden af til spisebordet. Krydr med salt og peber, hvis du ikke kan lade være.
Bag bønnerne i ovnen sammen med de skiveskrået kartofler, det hele er færdigt ca. på samme tid!

Hakkedrenge:
IngredienserHakket oksekød, max 10%
Salt og Peber
Fremgangsmåde
Form bøffer, steg på en stegepande til de er færdige - ligesom du plejer, når du laver hakkere!

Bouillon sovs:
Ingredienser
4-5 dl vand - jeg starter med 4, og kommer lidt ekstra vand i, hvis smagen er blevet for kraftig
1 bouillon-terning - jeg kan rigtigt godt lide grønsags, men vælg hvad du synes passer bedst til menuen
Jævning efter valg - jeg bruger maizenas sovsejævner til lys sovs
Sovsekulør - fordi det godt må ligne brun sovs.
Fremgangsmåde
Kom vandet i en gryd og smid bouillon terningen heri og lad vandet koge op til terningen er opløst.
Jævn med din valgte jævner og farv med sovsekulør.

Velbekommen, spis pænt, husk at pille hvidløgsfeddene inden du stopper dem i munden, albuerne ned fra bordet, luk munden når du tygger!

Top og Flop

Her efter modul 1 på Livsstilscenteret tænker jeg at opgørelse af top og flop om første ophold må være på sin plads.
Læs dette som et lille humoristisk indslag, en tvingende nødvendighed for en Katrine som mig.

Vi starter med flop.

FLOP listen

  1. Værelserne. Livsstilscenteret er lige flyttet i nye lokaler - der ikke var helt færdige. Så vi boede i værelser med kolde hvide vægge, belysning, der ville få selv den mest festlige buket blomster til at se træt ud og persienner, der var for små. Andre fik skiftet vinduer i løbet af opholdet, og helt generelt manglede der bare lidt hjemlig fornemmelse.
  2. Manglende program på forhånd. Inden vi tog afsted, vidste vi ikke hvad der skulle ske i de 4 dage vi havde på livsstilscenteret. En lille indikation af hvad programmet ville byde på, havde reddet mange frustrationer fra at blive til, og tårer fra at blive grædt. Og kufferter fra at blive overfyldt. (Frygter at min kuffert søger ny familie efter det her)
  3. Æg diskussionen. Jeg spiser ikke brød, grød eller yogurt til morgenmad. Det gør Livsstilscenteret. Forstå mig ret, det er ikke en krise, der gør at jeg føler vi bør afbryde alle diplomatiske forbindelser eller lignende, men altså. Surmælksprodukter og kornprodukter giver mig mavesyre, hvis det er det første der lander i maven min. Æg giver mig ikke mavesyre. Vi endte med et kompromis. Jeg spiste grønsager til morgenmad.
TOP listen
  1. Høvdinge-fucking-døds-bold! Undskyld mit franske. Høvdingebold er det nye sort. Om aftenen, efter mad, spillede vi høvdingebold i sportsalen, og som Fysio-Bente spurte "Spiller I for sjov eller seriøst?" Vi spillede for seriøs sjov. Undskyld det med tacklingen Jesper...
    I det hele taget var det sociale et højdepunkt, jeg slet ikke kan slippe igen. Bunker og bunker af fantastiske mennesker, man slet ikke fik snakket nok med. 
  2. "I plukker det, der giver mening og som I kan bruge, i jeres liv". Ingen tvang her. Ingen prædiken. Ikke alt giver mening i alles liv, ikke alt er muligt for alle. Tag det du kan bruge, og brug det. Det var fantastisk at opleve at sundhedsvæsnet kan være mere end løftede pegefinger og bebrejdende blikke over overvægt. At her var man et helt menneske.
  3. Udfordringerne. I undervisningen kom der aha oplevelser, jeg slet ikke havde ventet. Som da det gik op for mig at jeg mangler en dagsrytme. Jeg mangler fast rytme i min hverdag. Hvilket jeg fik øje på i en øvelse om stress og trivsel. I det hele taget var undervisningen bygget op, så selv om man kom med en viden kom kost, fik man lagt brikkerne anderledes, så det gav mening, man fik udfordret sit nuværende ståsted og inspiration til at flytte sig et andet sted hen. Både når det gjaldt det mentale, kosten og motionen - sidstnævnte der i øvrigt blev undervist i på sådan en måde at alt kunne skaleres fra dem, der kan meget lidt, til dem, der kan rigtigt meget. 

16 november, 2013

I en stillekupe

Jeg har altid elsket at rejse i tog, og endnu mere i stillekupeen.
Der er noget ved togets vuggende bevægelser og rytmiske lyd, der virker som meditation for mig. Det indbyder til reflektion.
I aften reflekterer jeg over valg. Ikke det allestedsnærværende kommunal-valg, men de valg jeg har truffet lige i dag, der er med til at nærmest stadfæste min beslutning om ny livsstil.
Vi har været på visit hos min svigerfamilie - et sted jeg holder af at komme, men hvor godter og fede lækkerier er let tilgængelige. Inklusiv mine nye ærkerivaler chips og chokolade, samt den opbagte sovs.
Men jeg klarede det! Jeg traf et valg, og nøjes med en smule sovs og slet ingen chips, chokolade, slik eller sodavand.
Det virker måske banalt, men for mig er det en sejr af de store! Mine tidligere bedste madvenner var med til bords, men jeg takkede nej.
Første sejr i hus!

Jeg tænker...

... hvad vil I helst høre om?

Jeg kan jo sagtens blogge herfra og til min tids ende, om hvordan jeg har det, hvad jeg har spist, hvordan vejret er og hvilken farve mine strømper har - men hvad kunne I tænke jer at høre om?
Er det hvordan livsstilscenteret er?
Hvad vi har lært/fået med os hjem derovre fra?
Hvilke må vi har sat os, og hvordan vi arbejder med dem?
Hvilke resultater vi opnår?
Min holdning til potteplanter?

Skriv en kommentar, send en sms, skriv en seddel og smid den i min postkasse, både den virkelige og den virtuelle ;)

15 november, 2013

Ting jeg har taget med hjem fra Livsstilscenteret


  1. Selvtillid, på så uendeligt mange planer. Efter 4 dage hvor jeg overgik egne forventninger, fik ros, for at have en fantastisk udstråling, for at have god stil, for at have selvindsigt og hvor jeg mærkede igen at have overskud til at give noget til andre, lytte og rumme andre, er der gået gode virkeligt gode point ind på selvtillidskontoen!
  2. Ømme muskler... Tak FysioBente, hver gang jeg løfter armene tænker jeg på dig.
  3. Forståelse for at 6 måltider om dagen faktisk virker, hvis man kan.
  4. En nedgroet negl... skal åbenbart lære at klippe lige igen.
  5. Ny energi i til det forhold jeg er i. Man ser hinanden på ganske nye måder, når man er afsted sammen på sådan et sted.
  6. Nye venner. Når man starter med at dele nogle de sider, man skammer sig allermest over ved sig selv, nogle af de ting, man ikke fortæller hverken sine nærmeste venner derhjemme, eller familien om, så binder man lyn hurtigt virkeligt stærke bånd. Og når man i tilgift er sammen i alle éns vågne timer, går det hurtigt med at komme tæt på hinanden.
  7. Små skridt. Hele hverdagen behøver ikke ændres på et øjeblik, små skridt kan udrette endnu mere, end total forandring.
  8. En IKEA pose fyldt med vasketøj
  9. En gladere Katrine!

14 november, 2013

Hjem, Kære Hjem

Vi er landet, med hovederne fyldte med information, oplevelser og nye venner.

Der er noget sært i at indlede et venskab til et andet menneske, ved at dele nogle af de allermest hemmelige og personlige ting om én selv. Og noget afvæbnende. For pludseligt er der ikke noget skjold. Og der, få timer efter man nervøst er trådt ind af døren, på et nyt sted, og har sat sig stille hen i et hjørne, for at gemme sig lidt, lige der har man skabt en ganske særlig form for kontakt, fordi man har smidt sit skjold og møder alle med hudløs ærlighed og en åbenhed.

Jeg kan slet ikke sortere i alt det, der er oplevet, ikke endnu og ikke nok til at kunne komme frem at skrive andet end at vi er trætte, det har været vildt og fantastisk - resten må komme, når der er kommet lidt søvn på kontoen!

Krammelam og Kærlighed!

13 november, 2013

Melder alt vel

Om end jeg er ved at få lejr-kuller!
Glæder mig til at komme hjem, men frygter samtidig at skulle tage ansvaret for alt det der bliver gjort for én her. At skulle gå fra at der ligger et program til at selv skulle få det til at virke. Men det er små skridt, der må til. Små skridt og et af gangen.

11 november, 2013

Vi er landet

Og er blevet fyldt op med viden. I virkeligheden er der ikke meget nyt i den information, der bliver langet over disken, men det er godt at få den.
Nettet herovre eksisterer ikke rigtigt, så jeg kommer til at skrive indlæg, der bliver korte, og så må de lange beskrivelser komme, når vi er tilbage i vante rammer.
Sammensætningen af holdene, der er 2, er meget blandet, folk kommer med forskellige forudsætninger og baggrunde, og ikke mindst ønsker til opholdet.
Men, vi har det godt, send mere internet!

10 november, 2013

Dagen før dagen

07.50 - Er lige blevet vækket af Wonderhubby, der er vand i hans værksted i kælderen. At få styr på det, kan vi tilføje til den uendeligt lange liste af to-dos i dag.
Har sovet af lortens til, under 5 timer, er et hot hormon helvede, fordi min cyklus har besluttet at slå koldbøtter og har alt for meget at lave i dag... Nedsmeltningsfare nært forestående.

07.58 - OK, nu står jeg op.

08.14 - Har streget den første ting fra uendelighedslisten. Fremskridt!

08.55 - 7 ting streget fra uendelighedslisten... løber snart tør for nemme ting at tage hånd om.

10:42 - 14 ting streget fra uendelighedslisten, og et varmt bad. Måske listen ender alligevel. Overvejer kaffe, inkl. hyperaktiv konsekvensen. Burde nok starte med at overveje at få tøj på. Kan vidst ikke tage ud i offentligheden, som de næste punkter på listen byder, iført slidt oversize sweater og mormor-trusser. Eller kan jeg? Er underwear ikke det nye outerwear, eller er det så meget 2010? Gad vide hvor vi egentligt har gjort af mit tøj i "vi-skal-være-væk-i-4-dage-og-imens-skal-vi-også-lige-have-skiftet-facade-så-alle-rum-på-den-ene-side-af-lejligheden-skal-pakkes-sammen" kaoset...

13.19 - post-Bilka Starbucks venti gingerbread latte. Det er i den grad en kaffe dag. Kaffe, der smager af kage dag!

14.31 - færdig i Lyngby Storcenter (aka søndagshelvede). Nu udstyret med notebøger, så man ikke går ned på udstyr.

14.37 - sendt wonderhubby på Svane Apoteket. Sindssyg kø. Stakkels mand

14.38 - leger med radioen

14.38.30 - husker at jeg skal tisse.. overvejer at græde lidt over det, men beslutter at det kræver for meget energi.

14.58 - organiserer indholdet af min taske... hvor mange læbeprodukter har man egentligt brug for i sådan en hverdagstaske?

15.09 - mission apotek afsluttet, med succes, mere der skal streges på uendelighedslisten!

15.29 - De spiller The Streets i min radio - fest im Auto!

15.40 - Te hos storebror... aaah pause!

17.21 - forsøger at pakke sammen med wonderbarn - ender med at slås med Bakugan!

18.00 - efterlader Wonderbarn i bedsteforældres trygge favn... overvejer at tage ham med igen. 

18.45 - Shopper køresnacks i Netto, hvis radisser og orangerødder kan kaldes snacks.

19.17 - Indser at mit indre forsvar er oppe, fordi det er nemmere at være forberedt på at blive skuffet, end at blive såret igen... bum. 

19.25 - Raiders @ Giants på mit NFL Gamepass, mens der skrives pakkeliste og laves aftensmad.

22.04 - For hulan i hede filan, hvordan pakker man til 4 dages ukendte aktiviteter? Do tell me! For lige nu har jeg pakket 3/4 af mit klædeskab; og ladet gallakjolerne hænge... men måske jeg også skal tage dem med? 

22.47 - Opgiver alle illusioner om at pakke let... en ægte diva har alligevel altid meget baggage!

23.37 - Opgiver alle illusioner om at pakke færdig i dag... vækkeuret ringer om... under 5 timer. Godnat.

09 november, 2013

It's the final countdown...

Sangen som du sidder og synger for dig selv lige nu, kommer til sidst i indlægget!

Den sidste uge har været hård og sær.
Nu er det efterhånden 14 måneder siden vi, som i wonderhubby og jeg, blev henvist til Brædstrup Livsstilscenter, for at få hjælp til at håndtere den overvægt vi slæber rundt på.
Og lige siden har det virket som sådan en abstrakt ting at gå og vente på, noget der lå så lang tid ude i fremtiden, at det aldrig ville ske.

Aldrig er nu.

Mandag morgen tjekker vi ind i Brædstrup, og ud af hverdagen, til den første indlæggelse af 3.
4 dage får vi i livsstilsboblen, inden vi bliver sluppet fri i dagligdagen, med et sæt mål, der skal arbejdes på indtil næste besøg.

I løbet af den sidste uge har jeg tudet, været vred, mistroisk, forudindtaget, bange, nervøs, klar til at aflyse det hele, spændt, forventningsfuld, glædet mig, haft bobler i maven, og sommerfugle, og listen kunne blive ved.

Den største frygt er at jeg ikke bliver hørt, men stoppet ned i en velment kasse med tilhørende råd og vejledning, uden udgangspunkt i mit liv.
Det jeg glæder mig mest til er at få noget med hjem, jeg kan sige er det jeg skal gøre.

Det jeg frygter mest ved at komme hjem igen, er at skuffe folk, når de opdager at det primære formål med opholdet og forløbet ikke er at slanke sig, men derimod at øge livskvaliteten og den vej igennem få en vægtreduktion, som en afledt bonus af større overskud og energi.

T minus 1 dag og noget - the final countdown er igang.