Jeg freaking ELSKER mit netværk!

Jeg elsker mit netværk af mennesker, min familie, mine venner og bekendte; der tilsammen udgør en helt vild masse af "det du lige står og mangler" - hvis man ellers tør spørge om det!

Længe har Finn og jeg haft lyst til at tage en "stikket ud" weekend, hvor vi slipper hverdagen og bare er tilstede, et andet sted end hjemme, og er sammen. Læser bøger. Spiller kort. Sidder og kigger ud af et vindue.
Men vi har ikke rigtigt fået gjort noget ved det.
Indtil jeg postede på Facebook, om vi mon kendte nogen, der kendte noget eller nogen.
Og vupti - det tog ikke et døgn, så havde vi adgang til et sommerhus, og en weekend væk fra omverden. Og vi glæder os!

Jeg har gennem det sidste halve år haft lyst til at komme igang med at træne. Eller i virkeligheden bare bevæge mig. Efter en dum omgang langvarig sygdom i forbindelse med sidste års influenza epidemi, har jeg virkeligt følt at jeg ville kunne hente meget energi og modstandskraft i at være mere aktiv.
Jeg har bare ikke vidst hvordan.
Jo, jeg har godt kunne regne ud hvor man træner, og til dels hvordan. Men det har været en mur, der ligesom bare er blevet højere hver gang jeg er gået hen til den.
Jeg har ikke lyst til at bevæge mig op i et træningscenter, jeg føler mig for stor og for klodset til at være sådan et sted. Og i virkeligheden også for udstillet.
Jeg har kunne finde masser af træningsprogrammer online, men ingen der helt tager hensyn til at jeg nærmest starter ved 0 og i øvrigt har andre udfordringer end 'bare' at være stor, som meget fleksible led.
Så jeg forsøgte mit netværk, og der gik kun få timer, før en fysioterapeut havde budt ind med programlægning, træningshjælp og løbende justeringer.

Pointen med de her 2 forskellige historier?

"Spørg og du skal få" - hvis ikke du spørger om hjælp, kan det være svært for folk at give den. Det er rigtigt svært at bede om hjælp - don't I know it. Men der er sikkert mange flere end du tror, der står klar til at give dig den, når du er klar til at spørge.