11 december, 2013

Om at være tal nørd.

Jeg vil alle dage holde fast i at jeg er et sprogligt og kreativt menneske, og matematik, med dens universelle sandhed, blot er af det onde, og i virkeligheden bare et sprog skrevet med tal og symboler. Og jeg har den på tålt ophold i mit liv, fordi det ikke kan være anderledes - lidt ligesom jeg har det med rengøring.

Men tal kan være rigtigt gode målstokke, det må jeg indrømme, og jeg bruger dem, grænsende til det små-autistiske.

Et hemmeligt sted på min computer ligger der et excel ark, hvor jeg taster min vægt ind, ikke sådan med faste intervaller, men når jeg har været på vægten. Arket er fyldt med formler, der regner min BMI ud, hvor meget jeg har reduceret min vægt med siden sidst og siden toppen blev nået, både i tal og procenter.
Det bliver til en graf, jeg kan kigge på, når motivationen ikke er den største, for at minde mig om hvad det er jeg har gang i.

For lad os lige være ærlige her. Den vægtreduktion jeg står foran, før jeg er i endegyldigt mål, den er enorm. Den er mere end et ekstra menneske, der skal reduceres af min krop. Og målet er overhovedet ikke fastsat endnu, for tallet ville være for abstrakt og langt væk, til at jeg ville kunne bruge det til noget som helst.
Og jeg har da en drømmevægt, og et mere realistisk bud på hvor jeg gerne vil ende. Ligesom jeg også har tøj størrelser jeg gerne vil ned i. Men det er så langt væk, at jeg ender med at fortvivle migselv, hvis jeg fokusere på det. Det er nok også derfor hele konceptet med små skridt giver mening og fungerer så godt for mig. Små mål, mange af dem, ellers går det i koks.

Nå, det var et lille sidespring fra tallene.
Jeg vil faktisk gerne dele min graf med jer - uden tal, bare tegning, for tallene er mine egne, og lige så meget som jeg gerne deler med jer, holder jeg tallene tæt ind til kroppen, og deler dem kun med min mand.

Den øverste kurve er vægt, den nederste er BMI og kurverne viser udviklingen fra 02-01-2012, så det er snart to års ture op og ned.

Det sidste knæk ned-af på kurven viser hvor livsstilsændringen startede med en tur til Brædstrup.

Hele arket, og især graferne her, er en måde for mig at forholde mig til hvad der sker med min krop lige nu, og det virker, når jeg ikke kan mærke forskel på mit tøj, eller kan se forskel på min krop - så er grafen, der stille og roligt bevæger sig ned af, beviset på at der sker noget, som jeg kan holde fast i og forholde mig til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for at du tager dig tid, til at lægge en kommentar!