25 november, 2013

Gid jeg var typen...

... der var bare lidt mere tjekket i en svømmehal - så jeg ikke:

  • dansede en dramatisk kæmpende dans, for at åle mig ned i min badedragt, mens jeg tænker at den da kom fint på for nogle dage siden, men at fittet nu altså pludseligt virker lidt sært - for først at opdage at jeg har iført mig mit bade-kostume den forkerte vej, når jeg er ved at trække stropperne på plads.
  • fik urimelige mængder luft ind i bade-kostumet, så det ligner at jeg prutter, hver gang jeg vender mig i vandet.
  • taber hele indholdet af mit skab i omklædningsrummet ud over hhv. migselv og gulvet... inden jeg har fået tøj på.
Men jeg kom i svømmehallen, ikke for at svømme baner, men bare for at lege i vandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for at du tager dig tid, til at lægge en kommentar!